Kunne du tænke dig at arbejde i et stærkt juridisk miljø inden for et område, der samtidig er genstand for stor politisk interesse og mediebevågenhed, og hvor der er fokus på international menneskeret og den aktuelle situation i alverdens lande? Flygtningenævnets sekretariat søger et antal juridiske studentermedhjælpere, der brænder for at arbejde med juridisk sagsbehandling i både dansk og international kontekst. Din nye arbejdsplads Flygtningenævnet er et uafhængigt domstolslignende organ, hvis sekretariat organisatorisk er et kontor i Hjemrejsestyrelsen under Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Nævnet behandler klager over asylrelaterede afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen i 1. instans. Nævnets afgørelser er endelige og kan ikke indbringes for domstolene.
Sekretariatets hovedopgave er at yde juridisk og praktisk bistand til Flygtningenævnets formandskab, Flygtningenævnets koordinationsudvalg og nævnets øvrige medlemmer.
Dine arbejdsopgaver Som student i sekretariatet får du en betydelig indsigt i samspillet mellem politik og jura og stifter bekendtskab med konkret sagsbehandling og generelle ministerieopgaver.
Du får forståelse for, hvordan den domstolslignende proces foregår, og vil jævnligt være i kontakt med advokater, dommere, kolleger i Udlændingestyrelsen og Hjemrejsestyrelsen samt andre samarbejdspartnere.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
• Besvarelse af anmodninger om aktindsigt
• Sagsbehandling, herunder klargøring af sager til nævnsbehandling
• Brevveksling med advokater og DRC Dansk Flygtningehjælp
• Udarbejdelse af bidrag til høringssvar
• Medvirken til udfærdigelse af Flygtningenævnets årlige beretning og øvrige forefaldende opgaver
I løbet af din ansættelse vil du få mulighed for at prøve kræfter med kontorets øvrige juridiske og administrative opgaver af stigende kompleksitet, og dermed også være i tæt samarbejde med de fuldmægtige.
Om dig Du er jurastuderende og vi ser gerne, at du har afsluttet minimum 3. semester samt har mindst 1½ år tilbage af dit studie.
Vi forestiller os, at du:
• Kommunikerer klart og professionelt – både skriftligt og mundtligt
• Er interesseret i både danske og internationale samfunds- og retsforhold med forståelse for kulturelle forskelle
• Arbejder struktureret og selvstændigt
• Er stabil, fleksibel og arbejdsom
• Er villig til at yde en ekstra indsats, når arbejdsopgaverne kræver det
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring fra andet studierelevant arbejde samt kendskab til forvaltningsret og udlændingeret.
Vi tilbyder dig Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor høj faglighed, kvalitet og effektivitet er i centrum, og hvor der samtidig er plads til et godt arbejdsmiljø og stærkt kollegialt sammenhold.
Vi sikrer, at du får en grundig introduktion gennem sidemandsoplæring, så du bliver godt klædt på til opgaverne. Du vil indgå i et tæt samarbejde med studenterteamet, studentervejlederne, fuldmægtige, det administrative team og ledelsen, hvilket giver gode muligheder for faglig sparring og udvikling.
Sekretariatet består af ca. 45 engagerede medarbejdere med forskellige faglige baggrunde, hvoraf hovedparten er jurister. I er en håndfuld studenter i sekretariatet, og du kommer til at indgå i et spændende, ungt og dynamisk team med en varieret arbejdsdag i et socialt og uformelt miljø, hvor vi lægger vægt på samarbejde, trivsel og høj kvalitet i opgaveløsningen.
Vi tilbyder desuden stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af din arbejdstid, så den kan tilpasses dine studier og eksamensperioder. Derudover prioriterer vi det sociale fællesskab højt og arrangerer løbende aktiviteter uden for arbejdstiden, herunder eksempelvis fredagsbarer, strikkeaftener eller løbe- eller bogklub.
Yderligere information Flygtningenævnets sekretariat er placeret i Adelgade 11-13, 1304 København K, med ca. 500 meters afstand til Kongens Nytorv metrostation.
Har du spørgsmål til stillingen eller ansættelsen i øvrigt, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Freja Leth Frandsen på telefonnummer 61 98 37 31 eller mail
flfr@fln.dk eller souschef Anne-Lise Ulf Schilling på telefonnummer 61 98 37 16 eller på mail
auc@fln.dk.
Søg stillingen Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest
mandag den 6. april 2026.
Vi forventer at holde samtaler i uge 16.
Der vil være en skriftlig test i forbindelse med samtalen, hvor vi tester dine skriftlige danskkundskaber. Testen tager cirka et kvarter og skal løses uden hjælpemidler.
Løn- og ansættelsesvilkår Du ansættes som studentermedhjælper efter OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Du arbejder 15 timer om ugen, og du skal dokumentere, at du er aktiv studerende og indskrevet ved en højere læreanstalt under hele din ansættelse.
Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Hjemrejsestyrelsen, Adelgade 11-13, 1304 København K.
Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre et sikkerhedstjek af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå et sikkerhedstjek under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata
her.
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.