Opgaven
Dine opgaver vil være at understøtte driften af Makerspace.
Det kræver ingen særlige forudsætninger at søge jobbet. Du vil blive oplært i anvendelsen af teknologierne og selve makerspacet, når du starter. Det vigtigste er derfor, at du er optaget af at tænke nyt og at du er åben i din tilgang til tingene. Det er dog en fordel, hvis du er optaget af maker-kulturen og de muligheder, det giver på dit studie.
Du skal bl.a.:
- vedligeholde teknologierne samt andre praktiske opgave.
- have fast træffetid
- introducere makerspace til studerende og undervisere
- understøtte undervisningsforløb og workshops efter behov
- holde dig orientereret i forhold til udviklingen indenfor makerkultur
Din arbejdstid vil gennemsnitligt være 4 timer om ugen.
Arbejdstiden lægges primært i træffetiden. Din faste træffedag kan blive mandag, tirsdag, onsdag eller torsdag. Du skal i ansøgningen skrive hvilke ugedage, du kan stå til rådighed.
Send din ansøgning
Send en kort ansøgning og cv, hvor du skriver, hvorfor du er interesseret i jobbet og hvad du kan byde ind med i forhold til et makerspace. Ansøgningen sender du gennem VIAs rekrutteringssystem Emply.
Ansøgningsfristen er den 12. marts. Vi læser ansøgninger løbende og indkalder også til samtaler løbende.
Vi håber at du kan starte hurtigst muligt og senest 1. april.
Ansættelsen sker som studentermedhjælper efter Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og OAO og organisationsaftalen med HK Stat. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er aktivt studerende på en videregående uddannelse.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ellen Louise Volsing på mail LOVO@via.dk
Baggrund
Makerspace Holstebro skal bidrage til udviklingen af et inspirerende undervisningsmiljø og bringe de studerendes innovationskompetencer i spil, blandt andet ved at understøtte uddannelsernes arbejde med teknologi og entreprenørskab. I et makerspace har alle studerende og alle undervisere mulighed for at undersøge bl.a. 3D printere, lasercutter, robotter, virtuel reality og meget andet. Fokus er, at studerende gennem en eksperimenterende tilgang skal kunne arbejde med konkrete løsninger på konkrete problemstillinger, der tager udgangspunkt i egen faglighed.
VI er VIA
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.
I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.
Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/
Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik