Vil du have et studierelevant job, hvor du gør en forskel for forbrugere og virksomheder i Danmark? Kunne du tænke dig et spændende studiejob, hvor du kommer til at arbejde med politianmeldelser og løsning af juridiske problemstillinger? Er du nysgerrig af natur, god til at samarbejde, og motiveres du af at finde løsninger? Vil du have et studiejob, hvor du får ansvar, udvikler dig fagligt og bliver en del af et engageret team med høj arbejdsglæde? Så er du måske vores nye studentermedhjælper!
Hos os bliver du en del af et stærkt juridisk team på Energiområdet i Erhvervsstyrelsens markedsovervågningsafdeling i Esbjerg. Teamet består af 5 jurister og 3 studentermedhjælpere. Vi beskæftiger os primært med autorisationsordningen for el-, vvs-, kloak- og asbestområdet samt sikkerhed for el- og gasinstallationer. Vi går på arbejde hver dag for at gøre en forskel for både virksomheder og forbrugere, så vi bidrager til et sikkert samfund og en tryg hverdag.
Jobbet er som udgangspunkt tidsbegrænset til 1 år, men der kan løbende opstå mulighed for en fastansættelse som studentermedhjælper.
Et job med ansvar, udvikling og faglige udfordringer Vi er en arbejdsplads præget af nysgerrighed, hvor vi konstant søger nye løsninger og forbedringer. Som juridisk studentermedhjælper hos os bliver du en del af et stærkt team, hvor samarbejde er i centrum, og vi sparrer med hinanden for at finde de bedste løsninger. Du vil få ansvar for dine egne opgaver, som blandt andet vil være at:
- Foretage juridiske vurderinger af anmeldelser fra borgere og virksomheder med henblik på politianmeldelse.
- Udarbejde politianmeldelser og udtalelser til politiet.
- Være i dialog med politi, anklagere og andre aktører.
- Vejlede faglige medarbejdere i juridiske problemstillinger.
Vi sørger for, at du får en grundig oplæring og en hverdag fyldt med varierende opgaver, hvor din juridiske forståelse styrkes. Engagement er en vigtig værdi hos os – vi forventer, at du byder ind med din viden og entusiasme, og vi støtter dig i din faglige udvikling.
Hvad kendetegner dig? Vi leder efter en dygtig og engageret studerende, der:
- Studerer jura eller HA (jur) og har interesse for forvaltnings- og strafferet.
- Trives i en samarbejdende kultur og sætter pris på vidensdeling.
- Er nysgerrig og opsøger viden for at finde de bedste løsninger.
- Er detaljeorienteret og struktureret i sin tilgang til opgaver.
- Er en stærk formidler både skriftligt og mundtligt.
- Har forståelse for myndighedsarbejde og de krav, der følger med.
Vi tilbyder et studiejob med mening Hos os lægger vi stor vægt på arbejdsglæde og faglig udvikling. Vi tilbyder:
- En spændende arbejdsplads, hvor vi brænder for det, vi laver.
- En nysgerrig og læringsorienteret kultur, hvor vi hjælper hinanden.
- Fleksible arbejdstider samt mulighed for at arbejde hjemmefra på sigt, så du kan balancere studie og arbejde.
- En stærk faglig og social arbejdsplads, hvor vi både arbejder seriøst og har det sjovt sammen.
- Studierelevant erhvervserfaring og indsigt i arbejdet i en moderne, serviceorienteret og digital myndighed.
Praktisk information Arbejdstid: Ca. 15 timer om ugen med fleksibilitet i eksamensperioder.
Tiltrædelse: Efter aftale.
Arbejdssted: Erhvervsstyrelsen, Esbjerg Brygge 30, 6700 Esbjerg.
Ansøgningsfrist:
Senest den 11. maj. Har du spørgsmål? Kontakt kontorchef Evy Boe Madsen på 25 10 39 23.
Du kan læse mere om Erhvervsstyrelsens markedsovervågningsafdeling på
https://www.sik.dk Vi glæder os til at høre fra dig!