Kunne du tænke dig at blive studentermedhjælper ved Kapacitetscenter EH101, som er en del af Kapacitetsansvarlig Luftsystemer, så er du måske på vej til et spændende og udfordrende job i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup.
Kapacitetsansvarlig Luftsystemer er et af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses tre kapacitetsansvarlige (Land, Maritim og Luft). Kapacitetsansvarlig Luftsystemer har en stor berøringsflade med interessenter internt i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, med leverandører og kunder – særligt i form af de enkelte værns stabe i Værnsfælles Forsvarskommando m.fl.
Om os Vi er et team på ca. 35 personer, der har det samlede ansvar for driften af Forsvarets helikoptere. Vi er en god blanding af logistikere, ingeniører, civile og militære ansatte, som bl.a. har ansvaret for teknisk dokumentation og ingeniørstøtte til Forsvarets helikoptere i Karup.
Om stillingen Som studentermedhjælper skal du:
- Hjælpe med et internt administrativt projekt ift. ensretning, systematisering, registrering og dokumentation af en række af vores administrative opgaver i vores projektopdelte websteder, workzone, SAP og interne -biblioteker.
- Lave forefaldende mindre administrative opgaver og udarbejde simple rapporter, opsætninger og skabeloner, f.eks. opgørelse og optælling i vores computersystem af udvalgte komponenter.
Den ugentlige arbejdstid vil være på 5-10 timer. Arbejdstiden planlægges i løbende dialog, og med hensyn til din uddannelse. Arbejdet kan være vekslende i intensitet og kan blive suppleret med andet forfaldende arbejde i begrænset omfang.
Om dig Dine faglige og personlige kompetencer:
- Flair for IT-systemer
- Omhyggelighed
- Drager omsorg for opgaven
Og så vil selvfølgelig være en fordel, hvis du har interesse for helikoptere.
Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Din ansættelse som studentermedhjælper er betinget af, at du er aktivt studerende og kan dokumentere at du er indskrevet ved en højere læreanstalt eller ved en mellemlang videregående uddannelse (MVU) på en professionshøjskole eller tilsvarende institution.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Ballerup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Jens Peter Slemdal på telefon 4171 0569.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Charlotte Meinertz Hansen på telefon 3266 5156.
Ansøgningsfristen er den 1. april 2026. Samtaler vil blive afholdt løbende.
Stillingen er til besættelse den 1. maj 2026 eller efter nærmere aftale.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis og indskrivningsbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsmini-steriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars- og beredskabsmateriel, IT og cybersik-kerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Sø-værnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.