Vil du bruge din faglige viden i praksis og gøre en forskel for børn og unge?Bliv studentermedhjælper i Gladsaxe Kommunes Familieafdeling og få en unik mulighed for at arbejde tæt sammen med erfarne børne- og ungerådgivere. Her får du indsigt i hele sagsforløbet og masser af læring, mens du bidrager til at styrke trivsel og udvikling for børn, unge og familier.
Stillingen er på 10 timer om ugen med tiltrædelse 1. maj 2026 eller hurtigst muligt derefter.Om FamilieafdelingenVi er ca. 60 børne- og ungerådgivere, et specialteam, fire familieplejekonsulenter, et Sikkerhedsplanteam samt en ledelsesgruppe. Som en del af Familieafdelingen indgår du i Gladsaxe Kommunes samlede indsats for børn, unge og deres familier.
Afdelingen er organisatorisk placeret under Familie og Rådgivning i Børne- og Kulturforvaltningen. Vi arbejder tværprofessionelt for at styrke børn og unges trivsel. Derfor er vi rykket ud i skoledistrikterne, hvor vi to dage om ugen sidder på skolerne i et tværprofessionelt team (TPT).
Som studentermedhjælper bliver du tilknyttet skoledistriktsrådgiverne i de tre områder. De håndterer hele sagsforløbet – fra underretning, screening og afdækning til børnefaglig undersøgelse og støttende indsatser. Din rolle bliver at understøtte dette arbejde.
Vi lægger vægt på, at du- Er under uddannelse som socialrådgiver eller socialformidler
- Har mod på at udfordre dig selv og bruge din faglige viden aktivt
- Arbejder ud fra kommunens serviceniveauer og værdier
- Er dygtig til at formulere dig både mundtligt og skriftligt
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i tæt samarbejde med børne- og ungerådgiverne
Det er et krav, at du har gennemført praktikken på 4. semester.
Vi tilbyder- En spændende og dynamisk arbejdsplads med engagerede kolleger og fokus på udvikling
- Fleksibel arbejdstid
- Grundig oplæring, introduktion og løbende faglig sparring
Løn- og ansættelsesvilkårDu bliver ansat efter gældende overenskomst.
Har du lyst til at vide mereom stillingen, er du velkommen til at ringe til konstitueret teamleder og faglig koordinator Mette Kragh-Hvidberg på telefon 23 45 29 88.
Ansøgningsfrist23. marts 2026 kl. 12.00
Samtaler afholdes fredag den 27. marts 2026 mellem kl. 9.00-12.00.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.