Studentermedhjælper til Campus Services

deltid
Studentermedhjælper til Campus Services
  • Copenhagen Business School
  • Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg
Copenhagen Business School (CBS), Campus Services søger hurtigst muligt en studentermedhjælper til teamet for information i Campus Desk på Solbjerg Plads, Frederiksberg.

Informations-teamet er en del af Campus Desk, hvorfra teamet sammen med IT-supporten betjener alle CBS’ studerende, ansatte og gæster.

Dine arbejdsopgaver vil primært omfatte
  • Ekspedition af ind-/udgående opkald via telefonomstillingen
  • Assistere i Campus Desk med at servicere studerende, ansatte og gæster

Arbejdstiden er ca. 8 timer pr. uge mellem kl. 7.45 – 16.00 alle ugens 5 hverdage.

Du skal arbejde i et team på i alt 4 medarbejdere, der arbejder med telefonomstilling, receptionsfunktion, informationsvirksomhed, konferenceservice, vejvisning og visitation.

Derfor skal du også i mindre grad udføre opgaver, som varetages af det øvrige team:
  • Informationsservice til studerende, samarbejdspartnere, medarbejdere og gæster
  • Vejvisning af gæster på CBS Campus
  • Hjælp til selvhjælp ved konferencer og specialarrangementer
  • Vedligehold af data til informationsskærme
  • Behovsbestemte adhoc opgaver

Vi vægter følgende kvalifikationer og personlige færdigheder:
  • Serviceminded med godt humør
  • Solide engelskkundskaber
  • Kendskab til Office pakken
  • God stemme med smil i

Vi tilbyder en arbejdsplads, der er kendetegnet ved godt humør, plads til forskellighed og gode kolleger med stor vilje til samarbejde.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til HK-organisationsaftalen og Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område (OAO-Fællesoverenskomst).

Lønnen udgør mellem ca. 141 og 148 kroner pr. time afhængig af tidligere beskæftigelse inden for kontorarbejde og uddannelsesniveau. Dertil kommer pension på 16%.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er aktiv studerende ved en højere læreanstalt.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til teamkoordinator Allan Stockfleth Olsen på tlf. 2479 4401 eller e-mail aso.cs@cbs.dk.

Din ansøgning

Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer og CV. Samtaler vil blive afholdt løbende.

Ansøgningsfrist: 11. juni 2025.

 

Log ind