Studentermedhjælper søges til myndighedsopgaver i Team Vejforvaltning

deltid
Studentermedhjælper søges til myndighedsopgaver i Team Vejforvaltning
  • www.aalborg.dk
  • Stigsborg Brygge 105, 9400 Nørresundby, 9000 Aalborg

Interesserer du dig for myndighedsarbejde, og brænder du for at kombinere din uddannelse med praktisk erfaring inden for forvaltningsret og sagsbehandling?
Så er du måske vores nye studentermedhjælper i Team Vejforvaltning, som hører til i Projekter og Koordinering i Aalborg Kommune.
 

Om rollen

Som studentermedhjælper får du en vigtig rolle i vores daglige sagsbehandling. Du kommer især til at arbejde med opgaver inden for beplantnings- og snerydningssager, hvor du støtter teamet med sagsbehandling, der blandt andet består af juridisk og administrativ behandling af henvendelser og myndighedsafgørelser.

Team Vejforvaltning er kendetegnet ved en uformel omgangstone, god stemning og en kultur, hvor vi hjælper hinanden. Her får du et spændende og udviklende studiejob på en dynamisk arbejdsplads med alsidige og udfordrende opgaver. Vi har fokus på høj faglighed og kvalitet, og du kommer til at bidrage til at skabe gode rammer for kommunens borgere i forhold til deres muligheder for at leve, bo og arbejde i kommunen.
 

Dine primære opgaver vil være:

  • Udarbejdelse af partshøringer i forbindelse med beplantningssager og snerydningssager
  • Udformning af påbud efter gældende lovgivning
  • Indsamling, registrering og kvalitetssikring af relevante sagsoplysninger
  • Bidrag til udarbejdelse af notater, breve og afgørelsesudkast
  • Support til teamet i øvrige drifts- og myndighedsopgaver
  • Ad hoc-opgaver efter behov
     

Vi forestiller os, at du:

  • Er i gang med en relevant videregående uddannelse – f.eks. jura, landinspektør, en vejfaglig uddannelse, offentlig administration eller lignende
  • Har interesse for forvaltningsret, myndighedsprocesser og skriftlig sagsbehandling
  • Er grundig, struktureret og god til at formulere dig skriftligt
  • Kan arbejde selvstændigt og har lyst til at tage ansvar for egne opgaver
  • Er engageret, fleksibel og udadvendt
     

Vi tilbyder:

  • Et studiejob med ansvar og mulighed for at udvikle dine kompetencer – både fagligt og personligt
  • Fleksibel arbejdstid på ca. 7–14 timer om ugen, hvor der kan laves specielle aftaler i forbindelse med eksamensperioder
  • Et godt arbejdsmiljø med hjælpsomme kolleger og faglig sparring
  • Indblik i en politisk ledet organisation
  • Arbejdsplads på Stigsborg Brygge 105, 9400 Nørresundby
     

Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst for kommunalt ansatte studenter. Stillingen er på 7–14 timer om ugen efter aftale ved ansættelse.

Stillingen er tidsbegrænset til 6 måneder, med mulighed for forlængelse. 
 

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning og dit CV senest den 18. marts ved at trykke på knappen ”Send ansøgning”
Der skal vedhæftes relevante bilag, fx CV.

Du er velkommen til at kontakte teamkoordinator i Projekter og Koordinering – Team Vejforvaltning, Line B. Andersen, e-mail. n1lina6@aalborg.dk eller tlf. 99 31 23 57, hvis du har spørgsmål til arbejdsområdet, opgaverne eller stillingens indhold i øvrigt.

Samtaler vil blive afholdt i uge 13.
 

Vi glæder os til at høre fra dig!


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Log ind