Hvis du vil være med til at skabe rammerne for et godt undervisningsmiljø på deltidsuddannelserne, så er det dig, som vi har brug for.
DTU Engineering Technology søger en studerende, som vil hjælpe os med følgende opgaver:
Institutkoordinatorerne Pia Skovlund Jensen og Trine Kort Lauridsen varetager den daglige koordinering med teamet omkring arbejdsopgaverne. Administrationschefen er den personaleansvarlige leder i forhold til løn og arbejdsvilkår.
Lidt om dig
Vi ser meget gerne, at du er smilende, udadvendt, serviceorienteret og kvalitetsbevidst. Du er initiativrig og selvstændig - men i høj grad også en teamspiller. Derudover, at du har indsigt i brugen af it og er interesseret i at sætte dig ind i nye teknologier
Det vil være en klar fordel, hvis du er tidligt i dit studie, så vi ikke skal skifte ud i teamet så ofte pga. praktik eller diplomingeniørprojektet.
Det er en forudsætning i stillingen, at man taler, læser, skriver og forstår dansk, da alt vores materiale, undervisning og kommunikation foregår på dansk.
Derudover er det vigtigt, at man kan håndtere fysisk krævende arbejde i forbindelse med klargøringen af lokalerne, herunder flytning af borde og stole mv.
Vi forventer derfor, at du er fleksibel - både med arbejdstider og arbejdsopgaver.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. (HK/Stat).
Arbejdstiden er op til 10 timer om ugen og kan tilrettelægges fleksibelt ift. ferier, eksaminer mv. Stillingen ønskes besat pr. 1-5-2026. Ansættelsen løber, så længe du er aktiv studerende.
Arbejdstiderne er som udgangspunkt to gange om ugen, mandag - torsdag. Bemærk, at timerne primært er placeret i tidsrummet kl. 15 til kl. 21.30. Der kan også forekomme dagvagter og forskellige arrangementer fx dimission og Ph.d.-forsvar uden for aftentimerne, men det aftales naturligvis forud med hensyn til dit studie.
Teamet består á 3 studentermedhjælpere. Vagterne fordeles mellem studentermedhjælperne i teamet, så man har et fast vagtskema. Det er et ansættelseskrav, at du kan arbejde flere aftener i ugen op til semesterstart, som ligger sidste uge i januar/første uge i februar samt sidste uge i august/første uge i september, da der her er ekstra travlhed.
Arbejdssted er DTU Engineering Technology, Lautrupvang 15, 2750 Ballerup. Du ansættes under administrationen på DTU Engineering Technology, men varetager primært opgaver i relation til de deltidsstuderende på efteruddannelse.
Der er til ansættelsen tilknyttet 3 måneders prøvetid.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 18. marts 2026.
Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter din motiverede ansøgning, CV og dokumentation for studieaktivitet. I ansøgningen vil vi gerne høre lidt om dig, dine kompetencer og hvorfor du søger stillingen. Ansøgere som alene indsender et cv eller en ansøgning på engelsk, vil ikke komme i betragtning til stillingen jf. ovenstående sprogkrav.
Der vil blive afholdt samtaler løbende i uge 13 og 15 i dagtimerne med fysisk fremmøde. Vi forventer, at du aktivt svarer bekræftende tilbage, hvis du bliver indkaldt og tilsvarende, at du melder afbud, hvis du ikke kan deltage, så pladsen evt. kan gå til en anden ansøger.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Institutkoordinator Pia Skovlund Jensen på 20 75 72 40 eller Institutkoordinator Trine Kort Lauridsen på 93 51 12 77.
Link til instituttet: https://engtech.dtu.dk/
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.