Vil du være med til at skabe de første, afgørende møder mellem unge og uddannelse – og samtidig få solid erfaring med planlægning, koordinering og afvikling af events? Så er det måske dig, vi leder efter.
I EK’s brobygningsteam udvikler og gennemfører vi aktiviteter, der hjælper kommende studerende med at få et realistisk, inspirerende indblik i vores uddannelser og studieliv. Det kan være “Studerende for en dag”-forløb, besøgsdage, workshops, informationsarrangementer og andre events, hvor vi tager godt imod gæster og skaber trygge rammer for nysgerrighed og afklaring.
Vi søger en studentermedhjælper 15 timer om ugen, som minimum har 2 år tilbage af sin uddannelse. Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse og har interesse i projektledelse, events og kommunikation til forskellige målgrupper.
Hvad bliver du en del af?
Du bliver en del af et mindre nyt og ambitiøst team, hvor der er højt til loftet og tempoet varierer: Nogle uger handler om at skabe overblik, få styr på aftaler, kommunikation og tilmeldinger – andre uger handler om at få det hele til at spille på dagen, når gæsterne står i døren.
Vi står midt i at skulle udvikle brobygningsområdet på EK, så det passer til fremtidens uddannelseslandskab og behov – og du får god mulighed for at være med til at sætte dit præg på arbejdet.
Vi arbejder tæt sammen, hjælper hinanden og deler opgaverne, så vi lykkes i fællesskab. Du vil få ansvar fra start, men du står ikke alene: Vi sørger for en god onboarding, klare forventninger og løbende sparring.
Dine opgaver
Du får en rolle, hvor du både løser administrative, koordinerende og praktiske opgaver og er med til at udvikle indsatser i samarbejdet med teamet.
Helt konkret vil du fx arbejde med:
Lidt om dig:
Vi leder efter dig, der:
Vi tilbyder:
Et varieret studenterjob på 15 timer om ugen, hvor du får mulighed for at blive en del af:
Der er forskellige peak perioder i løbet af året, men arbejdstiden kan tilpasses fleksibelt efter undervisning og eksamensperioder – så studie og job kan gå hånd i hånd.
Ansættelse og løn sker efter gældende overenskomst for studentermedhjælpere.
Klar til at søge?
Lyder stillingen som noget for dig? Så vil vi glæde os til at modtage din ansøgning og dit CV. Du sender det via Ansøg-knappen.
Har du spørgsmål eller lyst til at vide mere om stillingen og teamet? – så er du frem til 27. marts velkommen til at kontakte: Trine Ryholm Hestbæk, EK Brobygning på tlf: 21354709 / Mail: trik@ek.dk.
Ansøgningsfrist: 6. april kl. 23:59
Samtaler afholdes enten fredag d. 10. april eller mandag 13. april.