Studentermedarbejder til Kommunikation på Esbjerg og Grindsted Sygehus

fuldtid
Studentermedarbejder til Kommunikation på Esbjerg og Grindsted Sygehus
  • Sydvestjysk Sygehus
  • Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Vil du have praktisk erfaring med digital kommunikation og webarbejde? Kommunikationsafdelingen på Esbjerg og Grindsted Sygehus søger en engageret og struktureret studentermedarbejder i en tidsbegrænset stilling til at hjælpe med opbygningen af vores nye intranet.

Du bliver en del af et lille, dedikeret team, hvor du i tæt samarbejde med sygehusets webkoordinator skal være med til at flytte og tilpasse indhold fra det nuværende intranet til den nye platform.

Stillingen er på 8 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet i arbejdstiderne, dog inden for tidsrummet 8-15.30 medmindre andet aftales. Vi ønsker, at du kan starte hurtigst muligt.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Gennemgang og vurdering af eksisterende indhold på det gamle intranet
  • Flytning og redigering af tekster, billeder og dokumenter til det nye intranet
  • Kvalitetssikring af indhold (webtilgængelighed)
  • Let billed- og dokumenthåndtering
  • Samarbejde med webkoordinator
Vi forestiller os, at du:

  • Er studerende på en relevant uddannelse – fx kommunikation, informationsvidenskab, IT, medievidenskab eller lignende
  • Har sans for struktur og detaljer
  • Skriver og redigerer dansk på et højt niveau
  • Er tryg ved at arbejde i digitale systemer og har teknisk forståelse (erfaring med CMS-systemer er en fordel, men ikke et krav)
  • Arbejder selvstændigt, men trives i samarbejde med andre
Vi tilbyder:

  • Et studiejob på 8 timer om ugen
  • Erfaring med intranetopbygning, digital kommunikation og webadministration
  • Et uformelt og imødekommende arbejdsmiljø
Arbejdsplads: Esbjerg og Grindsted Sygehus
Arbejdssted: Esbjerg Sygehus - Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Afdeling: Kommunikationsafdelingen
Ansættelsesform: Tidsbegrænset – 3 måneder (april – juni)
Arbejdstid: 8 timer om ugen

Samtaler afholdes som udgangspunkt den 26.03.2026, men vi forbeholder os retten til at indkalde til samtale løbende og at stillingen bliver besat inden ansøgningsfristens udløb.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sygehusets webkoordinator Per Dalsjø Schmidt på mail: Per.Dalsjo.Schmidt@rsyd.dk eller tlf.: 2018 5652.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Log ind