Student til Center for Retlige Studier i Velfærd og Marked (WELMA), Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet

deltid
Student til Center for Retlige Studier i Velfærd og Marked (WELMA), Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
  • KU - JUR - Fakultetet, Co Søndre Campus
  • Karen Blixens Plads 16, 2300 København S


Forskningscenter WELMA på Det Juridiske fakultet søger en jurastuderende til et forskningsprojekt. Stillingen kræver særdeles gode sprogkundskaber i engelsk.

Læs mere om centrets aktiviteter og grundlag på https://jura.ku.dk/welma/

Arbejdsopgaver

Arbejdet vil fortrinsvis bestå i understøttelse af forskningsprojektet Bedst fra Start, som er et forskningssamarbejde mellem Det Juridiske Fakultet og Retsmedicinsk Institut. Forskningsprojektet omhandler fysisk vold mod børn.

Opgaverne består i fremsøgning af forskningslitteratur inden for socialret, strafferet og straffeproces, udarbejde oversigter over relevant forskning om fysisk vold mod børn, lettere tekstbehandling (behandling af eksisterende tekst for eksempel korrektur af tekster eller afskrift af tekster, men uden adgang til rådata), referencehåndtering og opdatering om projektet på Welmas hjemmeside.

Vi forestiller os, at du

• er studerende på en højere læreanstalt

• har minimum 1 år tilbage af din uddannelse

• har særdeles gode engelskkundskaber både i tale og skrift

• har et godt kendskab til og interesse for IT – du kommer bl.a. til at oploade nyheder om projektet til centrets faglige hjemmeside

Løn og ansættelsesvilkår

Det er en forudsætning for ansættelse, at du er indskrevet som studerende ved en videregående uddannelse og aktiv studerende.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftalen for HK/STAT med indplacering som studerende. Minimumstimelønnen er 142,97 kr. (1. november 2025-niveau)

For stillingen gælder det, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 10 timer. Placeringen af timerne aftales nærmere. OBS: ansættelsesperioden er tidsbegrænset med udgangen af april 2026.

Vi tager hensyn til perioder, hvor du læser/går til eksamen, når vi tilrettelægger arbejdet.

Tiltrædelse i henhold til aftale, og gerne hurtigt.

Ansøgningen

Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en kortfattet, elektronisk ansøgning med CV og eksamensbevis (karaktererne vil indgå som en del af ansøgningen) ved at gå ind på Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget).

Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 15. marts 2026

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler hurtigt efter ansøgningsfristens udløb.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingerne.

Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte Martine Stagelund Hvidt på email martine.stagelund.hvidt@jur.ku.dk.







Log ind