Strategisk udviklingskonsulent eller specialkonsulent til Sundhed, Kultur & Fritid i Vejen Kommune

fuldtid
Strategisk udviklingskonsulent eller specialkonsulent til Sundhed, Kultur & Fritid i Vejen Kommune
  • Vejen Kommune
  • Rådhuspassagen 3, 6600 Vejen

Vil du være med i teamet som arbejder med sundhed, kultur og fritid i Vejen Kommune, herunder Sundhedsreformens implementering og videreudvikling af Det Nære Sundhedsvæsen. 
Vi søger en dygtig strategisk udviklingskonsulent til sundhedsområdet til en fast stilling med tiltrædelse senest 1. maj 2026. 
 

Om stillingen
Du får en vigtig nøgleopgave inden for sundhedsområdet, hvor opgaven er at kombinere høj faglighed på strategisk niveau med gode samarbejdsevner i at udvikle og omsætte politiske prioriteringer til borgernære indsatser i Vejen Kommune. 

Som strategisk udviklingskonsulent vil din opgave være at bidrage til, at borgerne oplever fælles faglighed, sammenhæng og høj kvalitet i den leverede indsats. Gennem inddragende processer bliver din opgave at bidrage til videreudvikling af rammer, inspirere medarbejdere og ledere på tværs af fagafdelinger til at arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse og herunder fremme lighed i sundhed. 

Fornyelse og innovation kræver medarbejdere og ledere, der tør udfordre det bestående og som kontinuerligt udvikler sig. Som strategisk udviklingskonsulent vil du få en vigtig rolle ift. at bidrage til retningen, have fokus på nyeste evidens og sikre at vi er i bevægelse på sundhedsområdet. 

Du skal således kunne facilitere og igangsætte udviklingsprocesser inden for egen afdeling, på tværs af kommunale forvaltninger og i det tværsektorielle samarbejde. Du vil komme til at arbejde med at understøtte projekter, målstyre udviklingsforløb på tværs af kommunale sundhedsindsatser inden for børn, unge, ældre, skoler, psykiatri, handicap og beskæftigelse. Udviklingsprocesser involverer også et tæt samarbejde med civilsamfundet og frivillige foreninger. 
 

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå i, at:  

  • bidrage til retning og udvikling af det nære sundhedsvæsen, sundhedsfremme og forebyggelse gennem data, analyse og evidens baseret viden. 
  • Indgå i sekretariatsbetjening ved tværsektorielle møder og arbejdsgrupper under Sundhedsråd Sydvestjylland og Sundhedsråd Lillebælt
  • politisk betjening med sagsfremstillinger, forberedelse og opfølgning efter møder.
  • koordinere og planlægge administrative udviklingsmøder på sundhedsområdet, på tværs af fagafdelinger og tværsektorielt
  • være tovholder for Vejen Kommunes arbejde med sundhedsberedskab og det psykosociale beredskab
  • være igangsætter og facilitator i forbindelse med forandrings- og udviklingsprocesser
  • Igangsætte og projektlede drifts- udviklingsopgaver i forbindelse med implementering af den nationale sundhedsplan og nærsundhedsplanen.


Om os: 
Du får direkte reference til områdechef for Sundhed, Kultur & Fritid.
Du bliver en del af Vejen Kommunes nye forvaltning, Sundhed, Kultur & Fritid som blev etableret 1. november 2025. 
Forvaltningen består af fem selvstændige institutioner: Træning & Livsstil i Brørup Sundhedscenter, Tandplejen i Brørup, Bibliotekerne, Musikskolen og Vejen Kunstmuseum. 
Du bliver en del af et mindre team af strategiske udviklingskonsulenter, fritidskonsulenter, administrative medarbejdere, forløbskoordinatorer og rusmiddelkonsulent, som har base på Vejen Rådhus. 


Vi søger dig, der:

  • har en videregående uddannelse inden for sundhedsområdet på kandidatniveau og med relevant erfaring inden for proces- og projektledelse, facilitering, kommunikation, formidling, samt erfaring med politisk betjening.

For at have succes i stillingen er det vigtigt, at du:

  • kan skabe analytisk overblik over organisationens opgaver, herunder blik for fremtidige udviklingsområder
  • har stærke kompetencer inden for skriftlig og mundtlig formidling, gerne erfaring med sagsfremstillinger til politisk niveau
  • kan inspirere Vejen Kommunes ledelsesniveauer og dine kollegaer, strukturere opgaver og føre udviklingen i mål
  • har gode kompetencer inden for proces- og projektledelse
  • kan netværke, koordinere og skabe gode relationer
  • kan arbejde selvstændigt med dine opgaver og på teamniveau
  • kan sætte dig selv i spil, er nysgerrig og omstillingsparat
  • har gennemslagskraft til at motivere og drive forandringer.


Vi tilbyder:

  • en god introduktion og oplæring 
  • en spændende stilling med fokus på synergier mellem sundhed, kultur og fritidsområdet
  • et stærkt fagligt miljø med engagerede kollegaer, som værdsætter samarbejde, et godt arbejdsklima, godt humør og en uformel omgangstone
  • stor indflydelse på eget arbejdsområde og med mulighed for hjemmearbejdsdage, når opgaven tillader det
  • stor berøringsflade med interne og eksterne samarbejdspartnere.

 

Ansættelsesvilkår
Den faste stilling er på 37 timer ugentligt, som ønskes besat senest den 1. maj 2026.
Arbejdsstedet er Vejen Rådhus, Rådhuspassagen 3, 6600 Vejen. 
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Der vil i forbindelse med rekruttering og efter aftale blive indhentet reference fra (tidligere) arbejdsgiver.


Ansættelsesforløb:

  • Ansøgningsfristen er mandag den 9. marts 2026 kl. 12.00
  • Vi afholder 1. samtalerunde torsdag den 12. marts 2026
  • Evt. 2. samtale afholdes fredag den 20. marts 2026
  • Til samtalen vil du møde: Claus Frost Jensen, Salli Fogtmann, strategiske udviklingskonsulenter, Rikke Wildenschild, fritidskonsulent, Mette Mortensen leder Træning & Livsstil og områdechef for Sundhed, Kultur & Fritid Anne-Mette Dalgaard.

Send online ansøgning ved via knappen ”Send ansøgning”. Vigtigt: søg venligst via Vejen Kommunes hjemmeside.  Husk at vedhæfte, din ansøgning, CV samt andre relevante bilag. 
Overvejer du at flytte til Vejen? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på flyttilvejen.dk 


Spørgsmål vedrørende stillingen
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef for Sundhed, Kultur & Fritid Anne-Mette Dalgaard på mobil 21766625 eller mail andal@vejen.dk

Vi glæder os til at læse din ansøgning

Log ind