Får du energi af at arbejde med data, prognoser og optimering, og vil du være med til at sikre smidige workflows og optimere personaleplanlægning? Vi søger en Personaleplanlægger til at understøtte og optimere personaleplanlægningen for DSB’s hundredvis af kørende personale. Du bliver en del af et team, der arbejder med tjenestefordeling, automatisering af workflows og planlægningssystemet IVU, for at skabe gode løsninger og arbejdsforhold for vores kolleger. Velkommen til Tjenestefordeling Vi er et team på 9 medarbejdere, der er en del af området Personaleplanlægning. Vores vigtigste opgave er at sikre, at det kørende personale altid har veltilrettelagte tjenester / workflow, der tager højde for gældende aftaler, regler og kørselsbehov.
Vi arbejder også med at udvikle vores planlægningssystemer og implementere nye automatiseringer for at skabe endnu mere effektive systemer og stabilitet i hverdagen. Vores mål er at automatisere vores processer og løsninger i langt højere grad.
Vi arbejder tæt sammen med vores kolleger i hele Personaleplanlægning, og er i tæt dialog med medarbejdere og personaleledere for at sikre at tjenester og produktion går op. Vi søger at skabe gode arbejdsforhold for vores kollegaer.
”Du skal søge dette job, hvis du kan lide at arbejde med automatisering, logik og systemer – og se dit arbejde gøre en reel forskel for vores kørende personale”, fortæller
Carsten, din kommende leder.
Om jobbet og dine opgaver Som Personaleplanlægger bidrager du med forbedringer af metoder og værktøjer til visualisering, automatisering og optimering til at understøtte planlægning og disponering af personaleplaner.
Du bliver teamets go-to person hvad angår at udarbejde dataudtræk, analyser og prognoser, som danner grundlaget for vores beslutninger.
Det er din opgave at sikre, at planlægningen og personaledisponeringen fungerer optimalt, og at vi når vores mål for personaleplanlægning. Det indebærer fokus på både medarbejderønsker og kravene i arbejdstidsregler og lovgivning.
En typisk dag starter med, at du skaber et overblik over de områder, du har ansvar for. Måske er der ændringer i arbejdsstyrken, fordi medarbejdere har meldt sig syge eller søgt fri. Her sikrer du at vi har de rette ressourcer til rådighed, og udarbejder prognoser for dagens bemanding.
Om formiddagen deltager du i det ugentlige statusmøde, hvor hele teamet mødes for at dele erfaringer og ressourceplanlægge.
Efter frokost kan du have en sparringssamtale med en kollega for at drøfte algoritmeprofiler og systemforbedringer.
Din dag slutter måske med at opdatere Excel-modeller og lave forberedelser til en præsentation om personaleprognoser. Her bruger du dine analytiske evner og visualiserer bl.a. data fra IVU, vores planlægningssystem.
Dine vigtigste opgaver er at - Sikre sunde workflows og høj målopfyldelse for medarbejderønsker
- Udarbejde dataudtræk, analyser og prognoser for medarbejderressourcer
- Arbejde i vores planlægningssystem med fokus på at forstå automatikkerne, forretningsgange og systemets muligheder
- Sikre overholdelse af arbejdstidsregler, lovgivning og arbejdstidsaftaler
- Skabe og vedligeholde relationer til kolleger på tværs af planlægning, drift og systemer
Er det dig, vi leder efter? Vi søger dig, som er klar til at engagere dig i jernbanebranchens komplekse virkelighed, og alle de spændende potentialer, vi sammen skal lede til nye resultater.
Du motiveres af at arbejde med optimering og logistik og har en struktureret tilgang til dine opgaver. Data bruger du aktivt som et redskab til planlægning og effektiv udnyttelse af ressourcer.
Du trives i samarbejde med mange forskellige kollegaer, som ofte har en anderledes baggrund end din egen. I hverdagen arbejder du pragmatisk, samtidig med at du har en solid teoretisk forståelse og evnen til at omsætte viden til praksis.
Fagligt set, forventer vi at du kommer med - Videregående uddannelse inden for ingeniørfaget, fysik, IT, matematik eller lignende
- Erfaring med at udføre større dataudtræk og bearbejde data til konkrete løsninger
- Erfaring med IT-værktøjer og systemer, der understøtter planlægning og optimering
- Måske kommer du fra logistik- eller IT-branchen.
Hvad tilbyder DSB?
- Gratis transport med DSB
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
- Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
- Pension og sundhedsforsikring
- Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem
Læs mere om
personalegoder og DSB som arbejdsplads.
Søg nu Ansøgningsfristen er
d. 25. januar 2026. Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 6, og 2. samtaler i uge 7, men søg gerne allerede i dag.
Upload ansøgning (evt. som en kort video), CV og eventuelle eksamenspapirer.
Spørgsmål? Ring til Afdelingsleder Carsten Holm på tlf. 2468 7803.
Rekrutteringsprocessen Hvis du går hele vejen, kan du forvente to samtaler, den sidste med adfærdstest og logisk test. Vi anvender digital indhentning af referencer efter aftale med dig.
#LI-MR1
#LI-Hybrid