Vi søger en Storagespecialist til Københavns Universitets IT-afdeling Vil du gøre en forskel for 40.000 studerende og 10.000 ansatte på Københavns Universitet? Vil du have ca. 350 dygtige IT-kolleger, som selv drifter, tilpasser, udvikler og supporterer et væld af IT-løsninger? Og vil du sikre dig, at du kan holde dig fagligt opdateret via løbende kompetenceudvikling? Så har vi jobbet til dig i KU IT, universitetets IT-afdeling.
Om jobbet: KU IT varetager driften af store forretningsapplikationer og forskningssystemer for universitetets ”befolkning”. En stor del af disse afvikles på NetApp og PowerScale (Isilon) i vores egne datacentre. Du vil indgå i et storage team på 5 personer i sektionen Infrastruktur, der har ansvaret for drift og vedligeholdelse af en kompleks installation, hvor vi på nuværende tidspunkt har over 100 PB data fordelt i tre datacenter på henholdsvis NetApp og PowerScale. Du kommer til at arbejde tæt sammen med Netværk, Linux-, VMware og Windows specialister og bliver involveret i alt fra den daglige drift til dialogen med projektledere, systemledere og arkitekter om de nye systemer, der skal implementeres. Dagligdagen syder af virkelyst, og spørgsmålet ”Men kan vi ikke prøve at gøre sådan her?” høres ofte og er en velkommen indikator for et miljø i konstant udvikling.
Dine nye arbejdsområder bliver bl.a. - Drift af Storage i enterprise-miljø
- Drift af PowerScale Clustre
- Design og implementering af nye storage og backup services
Hvad kommer du med? - Det er en fordel hvis du er specialist i Dell PowerScale eller anden storage teknologi.
- Du har et velfunderet kendskab til både PowerScale CLI og WebUI.
- Du har et godt indblik i SyncIQ, JobEngine og backup via snapshots.
- Er velbevandret i tieringpolicies, groupnets, IP pools og access zoner
- Det er en fordel, men ikke et krav hvis du kan scripte og automatisere arbejdsgange
- Gennemslagskraft og evne til at eksekvere, gode analytiske evner og en struktureret tilgang til opgaverne
- Gode kommunikative og samarbejdsevner både i forhold til ledelse, kollegaer og i forhold til interne og eksterne samarbejdspartnere
Vores resultater nås i et uformelt samarbejdsmiljø, hvor der er stor mulighed for indflydelse for den enkelte, vidensdeling og gensidig hjælpsomhed.
Om KU-IT som arbejdsplads KU IT holder til i Niels Bohr Bygningen på Jagtvej 132 KBH N, og der er mulighed for gratis parkering. KU IT leverer og supporterer en bred palet af IT-løsninger til forskning, undervisning og administration på Københavns Universitet. Derudover rådgiver KU IT universitets ledelse og forskere om alt fra IT-udstyr til IT-sikkerhed og digitalisering. Vores brugere er mangfoldige og tæller 40.000 studerende og 10.000 ansatte på universitetet. Vi garanterer derfor en spændende arbejdsdag, hvor du hver dag bidrager til Københavns Universitets målsætning om at være et universitet i verdensklasse.
KU IT er en familievenlig arbejdsplads med fokus på trivsel og løbende kompetenceudvikling. Der er mulighed for hjemmearbejdsdage, og samtidigt prioriterer vi kollegaskabet højt - bl.a. ved at arrangere fælles morgenmad i sektion fredagsbar for hele KU IT. KU afholder sågar en årlig musikfestival for alle ansatte og studerende.
Løn og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten) med indplacering som special- eller chefkonsulent (uden personaleledelse) eller Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) samt Cirkulære om organisationsaftale for it-medarbejdere (PROSA) i statens tjeneste med indplacering i løngruppe 3. Der er mulighed for at forhandle et tillæg efter kvalifikationer. Der tilbydes en attraktiv pensionsordning. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge inkl. frokost.
Yderligere oplysninger Hvis du har spørgsmål til jobbet eller om KU-IT, er du meget velkommen til at kontakte Sasa Dervovic på tlf. 30 34 04 00 eller e-mail sasa.dervovic@adm.ku.dk.
Sådan søger du jobbet Send din ansøgning med CV og andre relevante dokumenter elektronisk via jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget), så den er Universitetet i hænde senest den 6. juli 2026. Der afholdes løbende samtaler.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
På
http://it.ku.dk/it-jobs findes en samling filmklip, der fortæller mere om KU som IT-arbejdsplads.