Sankt Helene Skole i Tisvilde søger en engageret og relations stærk støtteperson til et barn i indskolingen. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Stillingen er en kombineret skole- og FO-stilling med fast arbejdstid kl. 08.00–16.00 og fredag til kl. 15.00.
Om osSankt Helene skole er en lille skole, der er godt forankret i lokalsamfundet med en afdeling for de små elever i Tisvilde og en afdeling for de store børn i Vejby. Tisvilde afdelingen er primært et sporet fra 0.-5. klasse. Vores FO, fritidstilbud, ligger også i Tisvilde og har to afdelinger: Oasen og Kaktussen. Vores skole og FO ligger i naturskønne omgivelser tæt på skov og strand, og vi bruger derfor aktivt uderummet til leg, bevægelse, relationer og pædagogiske aktiviteter, der er med til at styrker børnenes trivsel, nysgerrighed og udvikling.
VærdierHos os tror vi grundlæggende på, at alle børn og unge gør det bedste, de kan, ud fra deres vilkår, og at alle børn og unge kan udvikle sig i trygge rammer og i samspil med deres omgivelser. Vi arbejder med en anerkendende tilgang og har fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn i stærke og inkluderende fællesskaber.
Om stillingenSom støtteperson bliver du en vigtig del af barnets skole- og fritidsdag. Du følger barnet i undervisningen og i FO om eftermiddagen. Opgaven består i at skabe tryghed, struktur og forudsigelighed, samt støtte barnet både fagligt og socialt i klassens/FO aktiviteter. Du bliver en del af klassens team og deltager i klassens møder, samarbejde og planlægning.
Du får tæt samarbejde med klassens lærere, pædagoger, og PPR.
Dine primære opgaver er, at- støtte barnet i undervisningen og sikre deltagelse i klassens aktiviteter
- skabe ro, struktur og tydelige rammer gennem hele dagen
- støtte barnet i sociale sammenhænge, både i timerne og i FO
- samarbejde tæt med klasseteam, PPR, pædagoger og forældre
- være en stabil og nærværende fagperson med fokus på barnets trivsel.
Vi søger dig, som- har erfaring med børn med særlige behov – fx inden for ADHD, autismespektrum, følelsesmæssige udfordringer eller lignende (ikke et krav, men en fordel)
- er rolig, tydelig og nærværende i din tilgang
- kan arbejde selvstændigt, men også som del af et team
- har lyst til at gøre en forskel i et barns skoleliv
- er mødestabil, fleksibel og ansvarsbevidst.
Vi tilbyder- en spændende og meningsfuld opgave tæt på et barn, der har brug for dig
- en arbejdsplads med høj faglighed og stærkt kollegialt fællesskab
- naturskønne omgivelser med gode muligheder for udeliv og aktivitet
- engagerede kolleger og en nærværende ledelse
- mulighed for at følge skolernes ferie kalender.
Det praktiskeMette Bredtoft, afdelingsleder for indskoling og FO, tager gerne en uforpligtende snak med dig på 72 49 75 57. Hvis du ikke får fat i hende, så send en sms, og du bliver ringet op hurtigst muligt. Efter aftale er du også velkommen til at kigge forbi – der står altid en kop kaffe klar.
Løn efter gældende overenskomst.
Stillingen er på 37 timer.
Tiltrædelse 1. maj 2026 eller hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist og samtalerEr du interesseret, så send din ansøgning, cv og andre relevante dokumenter senest den 20. marts 2026.
Vi glæder os til at modtage det.
1. samtale forventer vi at afholde den 23. marts 2026. En evt. 2. samtale vil blive afholdt den 24. marts 2026.
Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum én reference.
Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.
Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · FleksibilitetAlle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.