Start din karriere som kontorelev med special i offentlig administration ved Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse i Hjørring

fuldtid
Start din karriere som kontorelev med special i offentlig administration ved Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse i Hjørring
  • Personelkommandoen Hjørring kaserne
  • Arsenalvej 55, 9800 Hjørring
Er du klar til at tage det første skridt mod en spændende karriere inden for Forsvaret?

Vi søger 2 nye kontorelever til den 2-årige uddannelse med speciale inden for offentlig administration.

Om os:

Forsvaret arbejder hver dag for Danmarks sikkerhed. Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse ligger i Hjørring og beskæftiger mere end 250 medarbejdere. Vi er primært civilt ansatte, men dagligdagen har også et militært islæt med traditioner som nytårsparole og flagdag.

Opgaverne på tværs af afdelingerne er forskellige inden for fx betalinger, bogføring, rejse- og lønadministration. Generelt støtter vi Forsvaret med både økonomisk administration og kundeservice.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads, hvor alles funktion er nødvendig. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med samarbejde og godt humør.

Om stillingen:

Som kontorelev hos os får du en alsidig uddannelse med læring i praksis. Du får mulighed for at komme rundt i forskellige teams og får en personlig uddannelsesplan med læringsmål.

Du bliver også en del af vores elevgruppe, hvor der lige nu er 7 elever på 3 forskellige uddannelser. I gruppen er der erfaringsudveksling og forskellige faglige og sociale aktiviteter.

Din praktiske oplæring afhænger af din placering i organisationen, og sammen udvikler vi dine kompetencer gennem praktisk erfaring og undervisning på handelsskolen i Aalborg.

Vi søger 1 elev til vores Ledelsessekretariat og 1 elev til vores Rejsesektion.

Ledelsessekretariatet

Ledelsessekretariatet består af 10 medarbejdere, heraf 2 elever og 1 chef, og vi understøtter ledelsen med en lang række administrative og strategiske opgaver. Som elev vil du blive oplært i en bred vifte af administrative opgaver, bl.a.:

  • Håndtering af post, herunder journalisering
  • Opgaver i forbindelse med onboarding af nye medarbejdere
  • Planlægning af større arrangementer
  • Diverse kommunikative opgaver
Rejsesektionen

Rejsesektionen består af ca. 40 medarbejdere, der sammen håndterer tjenesterejser for hele Forsvaret. Som elev vil du skiftevis blive tilknyttet forskellige kontorer og få kendskab til hele rejseprocessen. Eksempler på opgaver:

  • Booking af indkvartering og transport
  • Håndtering af rejsefakturaer
  • Administration og kontrol af firmahæftende betalingskort
  • Behandling af rejseafregninger via rejsestyringssystemet
  • Kontrol af rejser og udlæg i henhold til gældende forvaltningsgrundlag
Fælles opgaver

Uanset sektion vil nogle af dine opgaver være:

  • Deltagelse i udvikling af systemer
  • Besvarelse af henvendelser via mail og hotline
  • Læse, forstå og udarbejde vejledninger samt omsætte faglige begreber til daglig sagsbehandling
Vi tilbyder

  • Veltilrettelagt onboardingprogram og grundig oplæring
  • Fleksible arbejdstider, betalt frokostpause, kaffe- og frugtordning samt kantine
  • Arbejdsfællesskaber og sociale arrangementer
Om dig:

Vi søger en ansvarsfuld og motiveret person, der er drevet af at skabe kvalitet og som tager ansvar for egne opgaver og læring. Du er engageret og vil gerne udvikle dig løbende.

Du har en af følgende uddannelsesbaggrunde:

  • EUX Business med kvalifikationer til kontoruddannelsen med specialer
  • STX, HF, HTX inkl. 5 ugers EUS-forløb
  • HHX
Ansættelsesvilkår:

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Er du 18 år vil lønnen, det første år, være på 16.446,72 kr. pr. måned. Er du 25 år vil lønnen være 23.193,33 kr. pr. måned. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Har du lyst til at høre mere om uddannelsen, kan du kontakte Laila Bjørnager på mail frs-lesek11@mil.dk eller telefon 7281 0850.

Har du spørgsmål vedrørende løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Mathias Fonskov på 3266 5657.

Søg stillingen ved blot at klikke på linket og vedhæft din ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. realkompetencevurdering.

Er du fyldt 25 år? Husk at medsende dit realkompetencebevis. Hvis du ikke allerede har fået vurderet dine færdigheder, kan dette klares på en skole, der tilbyder uddannelsen. Hvis tiden er knap, kan du tage det med til en eventuel samtale, eller skolen kan udarbejde det til en mulig ansættelse.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer vores evne til at løse opgaverne bedre. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset baggrund, til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist er 13. april 2026. Samtalerne forventes afholdt i uge 17. Vi vil gerne byde dig velkommen den 1. september 2026.

Om Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse:

Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse holder til i Hjørring og har ca. 250 medarbejdere

med en bred civil baggrund. Vi sørger for regnskaber, betalinger, lønadministration og

bogføring for hele ministeriets koncern. Samtidig hjælper vi vores kunder – de andre

styrelser og myndigheder – med at styrke deres kontrolmiljø og sikre en solid

økonomistyring. Vi arbejder også på at gøre processerne smartere med videndeling og

automatisering, og vi lægger stor vægt på samarbejde og faglig kvalitet.

Log ind