SSH til Hjemmeplejen i Fredensborg

fuldtid
SSH til Hjemmeplejen i Fredensborg
  • Fredensborggruppen DV
  • Benediktevej 30, 3480 Fredensborg
Social og sundhedshjælpere til meningsfyldt arbejde på en spændende arbejdsplads i udvikling

Fredensborg Hjemmepleje søger social- og sundhedshjælpere til dagvagt fra 1. maj eller snarest muligt.
Brænder du for at arbejde med mennesker og være med til at gøre en forskel for vores ældre borgere? Så læs endelig videre.
Vi søger social og sundhedshjælpere, som ønsker at være med til at udvikle fagligheden i samarbejdet med engagerede kollegaer. Så du har nu muligheden for at blive en del af vores arbejdsplads, hvor vi er i fuld gang at implementere ældreloven i hjemmeplejen.
Vi sætter trivsel, et godt arbejdsmiljø og medbestemmelse i fokus, da den gode trivsel er med til, at vi kan give den gode pleje til vores ældre medborgere.
Hvem er vi?
Hjemmeplejen i Fredensborg har lokaler på Benediktehjemmet.
Din kollegagruppe vil være en blanding af SSH’er, SSA’er, sygeplejersker, ergoterapeuter og en farmakonom, der tilsammen har en bred klinisk erfaring.
Vi er fordelt på 2 teams i dagvagt og 2 teams i aftenvagt. Vi hjælper tilsammen borgere i et stort geografisk område, så der er både bil og cykelruter i hvert team.
Vi afholder tværfaglige koordineringsmøder og triagering dagligt i alle teams, så vi sammen styrker vores fokus på bl.a. tidlig opsporing og hensigtsmæssig planlægning af dagen i hvert team.
Alles viden er vigtig, derfor er dialogen mellem kollegaer et vigtigt element.
”Vi har et rigtigt godt kollegaskab og vi hjælper og støtter hinanden igennem arbejdsdagen” Tina SSA
Vi tilbyder
  • En udviklingsorienteret hjemmeplejegruppe med god energi, fokus på trivsel og det gode arbejdsmiljø
  • En arbejdsplads med alsidige spændende og udfordrende opgaver, hvor to dage sjældent er ens og hvor du får mulighed for at bruge dine kompetencer
  • God dialog og samarbejde hvor borgeren er i fokus
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Positive, imødekommende og dygtige kollegaer med stort socialt sammenhold, vi værdsætter hygge og godt samvær
  • Mulighed for at sætte dit præg på din arbejdsdag, i samarbejde med dine kollegaer

I Fredensborg Hjemmepleje er vores væsentligste mission at:
  • støtte borgere til at leve et liv med størst mulig selvbestemmelse og selvstændighed
  • forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser
Dagvagtstillingerne er på 30-37 timer om ugen efter aftale, med weekendvagt hver 3. weekend.
Vi glæder os til at hører fra dig.
Hvis du har spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte Områdeleder Jane Vinther Tanghøj på tlf. 29176567
E-mail: javta@fredensborg.dk
Ansøgningsfrist: 25. marts 2026
Vi holder samtaler den 26. og 27. marts
Til samtalen vil du møde:
  • et par kollegaer
  • en tillidsrepræsentant
  • din nærmeste leder
Løn og ansættelse:
Ansættelse: pr. 1. maj 2026 eller snarest muligt
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem FOA og Fredensborg Kommune.

 

Log ind