SSA til fast stilling i Plejen som hjemmetræner, Distrikt 5

fuldtid
SSA til fast stilling i Plejen som hjemmetræner, Distrikt 5
  • Fredericia Kommune
  • Vejlevej 121, 7000 Fredericia

Er Hjemmepleje og den rehabiliterende tankegang noget for dig?

  • Du skal have lyst til at møde borgere i eget hjem
  • Du skal have stor interesse for rehabiliterende pleje, dokumentation og kompetenceudvikling
  • Du skal være meget engageret og have lyst til at være med til at udvikle dit team

Vi har brug for endnu en kollega til vores team af hjemmetrænere. Vi har for nyligt gennemført en omstrukturering af hverdagsrehabiliteringen, som betyder, at hvert distrikt nu selv står for at arbejde med rehabiliterende indsatser. Du skal derfor være med til at forme din egen stilling bidrage til at udbrede den rehabiliterende tankegang i distriktet, så alle medarbejdere på sigt styrkes i denne tilgang.

Der er lige nu fire andre hjemmetrænere på Vejlevej, derudover er der 10 medarbejdere samt to ergoterapeuter tilknyttet et afklarende team, som du vil skulle arbejde særligt tæt sammen med.

Hvad er vores fokus
Vi tager udgangspunkt i den rehabiliterende tilgang til borgeren både i træning, hverdagsliv og sygepleje. Vi arbejder ud fra borgerens funktionsnedsættelse, hvor de rehabiliterende mål er udarbejdet i samråd med borgerne. Vi arbejder med helhedspleje og er meget mål-orienteret i vores tilgang til opgaverne.

Vi ønsker 
Du skal kunne udføre god og rehabiliterende pleje og sygepleje, besidde handlekraft og være med til at udvikle og vedligeholde den daglige rehabilitering sammen med det øvrige personale. 
Erfaring med rehabilitering vil være en fordel.

  • Vi arbejder med KMD Nexus og vægter dokumentation i forhold til tværfagligt samarbejde, rehabilitering og sygepleje højt.
  • Du har et højt sygeplejefagligt niveau og kender dine faglige kompetencer
  • Du har gode samarbejdsevner og er indstillet på at hjælpe til i andre udekørende grupper i huset, når der er lav borger tilgang
  • Du har en rehabiliterende tilgang til sygepleje / pleje /træning - med borgeren i centrum
  • Du er en positiv person, der tager de udfordringer op, der byder sig i hverdagen
  • Du er en glad og smilende person og har en positiv tilgang til arbejdet og dine kollegaer.

Hvem er vi
Vi bor sammen med Distrikt 4 og er to fagligt stærke distrikter med i alt 130 medarbejdere fordelt på 4 teams og 2 vagtlag. Vi er en solid medarbejdergruppe, som ønsker at betjene vores borgere med god kvalitet og høj service ud fra Fredericia Kommunes kvalitetsstandard. 

Vi vægter et godt arbejdsmiljø, hvorfor din medvirken er vigtigt. Du arbejder tæt sammen med dine kolleger, som består af: husassistenter, SSH’ere, SSA’er, sygeplejersker, planlæggere, terapeuter, ernæringskonsulent og distriktsleder. 

Du skal have kørekort, da vi i Distrikt 5 også kører ud til borgere i bl.a. Bøgeskov, Egeskov og Trelde.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte distriktsleder Line Elmegaard Hansen, 2215 3174, afdelingsleder Diana Nielsen, 25512776 eller planlægger Trine Paaske 2285 0029.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest. 

Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Stillingen er på 37 timer om ugen med 3 weekender på 12 uger – med mulighed for at byde ind på dag- eller aftenvagt.
Vi arbejder med dialogbaseret vagtplan, så du selv kan være med til at påvirke din arbejdstid.

Tiltrædelse hurtigst muligt, dog senest 1. juni 2026.

Ansættelsessamtaler 
Afholdes den 27. april 2026.

Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du opfordres til at sende din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer samt relevante erfaringsbilag online. 
Læs mere om onlineansøgning via www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
22. april 2026.

Log ind