SSA til dagholdet på Plejehjemmet Dalby

deltid
SSA til dagholdet på Plejehjemmet Dalby
  • Plejehjemmet Dalby
  • Sneholmgårdsvej 20A 20A, 4690 Faxe
SSA søges til dagholdet på Plejehjemmet Dalby, Faxe Kommune.

Har du hjertet det rette sted? Er du omsorgsfuld og har du et helt særligt talent for at se mennesket før opgaven? Sætter du en ære i at arbejde med de ældre mennesker? – og er du god til at samarbejde som team med dine kolleger? Så skal du helt sikkert søge stillingen som vores nye kollega til vores dagteam på Dalby Plejehjem.



Da vores kollega går på pension, søger vi nu den helt rette nye kollega til dagteamet i Dalby.

Stillingen er på 32 t/uge, med weekendvagt hver 2. weekend – i lige uger.

I Faxe kommune er det muligt for alle ansatte at arbejde 37 timer/uge, og ønsker du dette, bedes du skrive det i din ansøgning. Det kan dog ikke loves at alle 37 timer bliver på Plejehjemmet Dalby eller som ren dagvagt.

Stillingen ønskes besat senest 1. maj 2026, eller efter aftale.



Plejehjemmet Dalby, er et mindre somatisk plejehjem, beliggende i Dalby tæt på Haslev og lige ved motorvejen. Plejehjemmet Dalby har 24 lejligheder, som alle ligger i ét plan med skøn udsigt samt grønne områder - og terrasser omkring sig. Vi har vores eget køkken med køkkenpersonale, som hver dag laver mad til vores beboere.



På Plejehjemmet Dalby har vi ét mål i sigte;

”At vores beboere har en fantastisk hverdag – hver dag – lige til det sidste”.



Så kom og vær med i vores faglige fællesskab i Dalby.

På plejehjemmet nyder vi godt af at have en støtteforening og frivillige hænder udefra, som trofast støtter op om gode tiltag og arrangementer for vores beboere.



Da vores beboere flytter ind, med mere og mere komplekse problemstillinger, stiller det store krav til dig, som social – og sundhedsassistent:

  • Du skal besidde et stort omsorgsgen, have hjertet det rette sted og være nærværende i din kontakt og relation med beboeren og dine kolleger.
  • Du skal være læringsparat, da du løbende bliver kompetenceafklaret fra plejehjemmets sygeplejerske, så du løbende klædes på til, at kunne løse de komplekse sygeplejefaglige opgaver.
  • Du skal være omstillingsparat, da vores hverdage aldrig er ens og at vores beboere har stor indflydelse på, hvordan hverdagen skal forløbe.
  • Du skal være fagligt reflekteret og være god til at indgå i faglige drøftelser, og dele ud af din viden – men også være nysgerrig på andres perspektiver.
  • Du skal være en holdspiller, og være god til at indgå i et team – hvor vi sammen kommer i mål i hver vagt.
  • Du skal bistå det gode og tætte samarbejde vi allerede har, til både aftenhold og nathold
  • Du skal have let ved at benytte IT systemer, computer/tablet/smartphones, da der også er store krav til dokumentation.


På Plejehjemmet Dalby, er vi godt i gang med arbejdet ud fra Ældrereformen, som er en spændende proces. Allerede nu arbejder vi med helhedspleje, triagering, faglig udvikling/sparring og pårørendesamarbejdet. Vi øver os i en ny dagsstruktur som du kan være med til at forme.



Det får du her hos os;

  • Introforløb med kollega
  • Løbende samtaler med leder
  • Stor mulighed for faglig – og personlig udvikling
  • Løbende kompetenceudvikling, både i praksis og som e-learning på platformen Plan2Learn
  • En skøn kollegagruppe som brænder for deres fag, med faglig stolthed
  • Mulighed for løbende sygeplejefaglig undervisning/sparring
  • God og grundig oplæring i dokumentationssystemet Cura
  • Et fantastisk lille plejehjem som arbejdsplads, med fokus på trivsel og ledelse tæt på
  • En arbejdsplads hvor vi griner højt hver dag og har fokus på det gode arbejdsmiljø


Vi forventer, at du:

  • Er uddannet social – og sundhedsassistent
  • Er god til at skabe struktur og danne overblik
  • Er god til dokumentation og måske endda godt kan lide at ”nørde” det lidt
  • Kan reflektere over det som du siger og det som du bidrager med i hverdagen
  • Brænder for at arbejde med det ældre menneske – og ved hvorfor du gør det
  • Er struktureret og pligtopfyldende
  • Kan lytte til den enkelte beboers ønsker og gør alt for at indfri dem
  • Kan håndtere mange bolde i luften, og kan bevare overblik og det gode humør hvis den satte plan må ændres
  • Hviler i din faglighed, og kan håndtere akutte situationer sammen med dine kolleger
  • Tager ansvar for dit arbejde og prioriterer høj faglig kvalitet i dit arbejde med beboerne
  • Evner at samarbejde og kommunikere med både dine kolleger og vores pårørende
  • Evner at indgå i et team, hvor fokus er på at teamet sammen kommer i mål, i hver vagt
  • Er ansvarsbevidst, mødestabil, fleksibel og har en positiv arbejdsmoral


Vores opgave er at støtte beboerne til at leve det liv de ønsker.
Beboerne har forskellige behov for støtte i hverdagen, og vi søger altid mod at møde dem i deres initiativer samt skabe tryghed og struktur for dem.



Ønsker du at være en del af holdet på Plejehjemmet Dalby, må du meget gerne sende din ansøgning til os.



Ansøgningsfrist på stillingen er den 22. marts 2026

Ansættelsessamtaler holder vi den 26. marts 2026



Vil du vide mere
Hvis du vil høre mere om stillingen fra en medarbejder, kan du ringe til plejehjemmet på tlf. 5620 3330.

Du er også velkommen til at kontakte til plejehjemsleder Camilla Hedelain, på camsc@faxekommune.dk.

Du er også altid velkommen til at komme forbi og få en rundvisning på plejehjemmet.





Log ind