SSA’ere søges til Nørregadehus

deltid
SSA’ere søges til Nørregadehus
  • Vejen Kommune
  • Nørregade 75, 6600 Vejen

Er du vores nye social- og sundhedsfaglige kollega på Nørregadehus? 

I Nørregadehus har vi brug for dine SSA-faglige kompetencer, hvor du får mulighed for at blive en del af et specialiseret botilbud. Vi er en del af Handicap og Socialpsykiatri i Vejen Kommune.
Der er tale om en fastansættelse på et ugentlig timeantal mellem 30 – 35 timer pr. uge med arbejde hver 2. weekend. 

Nørregadehus er et botilbud for 25 mennesker med en betydelig varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Alle borgerne bor i egne lejligheder.

Da vi er i gang med at kvalitetsløfte og sikre den sundhedsfaglige indsats på vores botilbud, søger vi nye SSA-kollegaer, der sammen med vores øvrige sundhedsfaglige og pædagogiske kollegaer vil være med til at udvikle samarbejdet og kerneopgaven.
Vi arbejder med at skabe trivsel og udvikling for borgerne, hvorfor det værdsættes, at du kan anvende dit faglige skøn og har øje for at se det hele menneske herunder også det pædagogiske arbejde.

Stillingen appellerer til dig, som er omstillingsparat og kan se dig selv bidrage til kvalitetsudvikling og implementering af sundhedsfaglige indsatser i et tværfagligt team bestående af sygeplejersker, pædagoger, ergoterapeut og mange andre tætte samarbejdspartnere.

Vi ønsker en kollega, som:

  • Kan samarbejde og er sig bevidst om den professionelle rolle.
  • Kan og har lyst til at arbejde efter mål jfr. borgernes indsatsplaner.
  • Gerne har erfaring indenfor området. 
  • Kan koble teori til praksis samt begrunde og dokumentere din indsats både mundtlig og skriftlig.
  • Besidder evnen til at observere og vurdere ændringer i borgernes sundhedsfaglige tilstand og trivsel
  • Har et ønske om at bidrage til sundhedsindsatser af høj kvalitet.
  • Evner at samarbejde med andre faggrupper og tage borgeren med til diverse sundhedskonsultationer ud af huset, fx sygehusbesøg, lægekonsultation, blodprøver mm.
  • Har humor, er åben, nysgerrig og imødekommende.
  • Er respektfuld og anerkendende i sin kommunikation med såvel borgere, pårørende og kollegaer.
  • Har et ønske om at arbejde i den socialpædagogiske praksis.
  • Kan samarbejde med en bred sammensat borgergruppe med varierende behov for støtte, hjælp og omsorg.
  • Har lyst til at løfte ansvaret for medicinhåndtering, herunder medicindispensering og medicinadministration
  • Er stabil, struktureret, har overblik og situationsfornemmelse.
  • Brænder for at nedbryde ulighed i sundhed og ønsker at bidrage til sundhedsindsatser af høj kvalitet.

Vi tilbyder: 

  • Et arbejde, hvor borgeren er i centrum, og vores kerneopgave er den retningssættende for vores beslutninger og arbejdsgange.
  • Fast FO-rul, så du mange år i forvejen ved hvilke helligdage du skal arbejde 
  • Mulighed for efteruddannelse efter nærmere aftale med leder. 
  • En arbejdsplads, hvor vi prioriterer medindflydelse, vidensdeling og tværfaglige fællesskaber
  • En personalegruppe der er faglig nysgerrige, og hvor vi arbejder tværfagligt i hverdagen
  • Kollegaer der er tydelige og anerkendende i deres forventning til hinanden. 

Vi anvender Nexus og dokumenterer sundhedsfagligt med afsæt i de 12 sygeplejefaglige områder. 
Det vil være en fordel at du har kendskab til Nexus. Det vil ligeledes være en fordel hvis du har kørekort.

 

Vi er en organisation i udvikling, hvor vi i arbejdsfællesskabet værner om arbejdsglæde og trivsel. Vi har høje forventninger til hinanden i forhold til ordentlighed og samarbejde, da vi tror på, at vi sammen kan mere til gavn for borgerne. Derudover sætter vi værdi i det fælles ansvar, der er i at få alle døgnets timer til at fungere.
 

Vi indhenter referencer og vi opfordrer dig til at indsætte dem i dit CV. Straffeattester/børneattester kan indhentes ved ansættelse efter konkret vurdering.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Tina Overgaard Christensen på tlf.: 29244197. 

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

 

Der er 2 ledige stillinger 

 

Ansøgningsfrist den 22.3.2026 kl.12.  Ansættelsessamtaler vil blive afholdt den 25.3.2026  

 

Log ind