SPS-støtteperson/studie- og erhvervsvejleder søges

deltid
SPS-støtteperson/studie- og erhvervsvejleder søges
  • Uddannelsescenter Holstebro
  • Døesvej 70, 7500 Holstebro
Uddannelsescenter Holstebro (UCH) søger erfaren læsevejleder med lyst til SPS-arbejde og studievejledning

32 timer ugentligt

Uddannelsescenter Holstebro søger en engageret og struktureret SPS-støttegiver til særligt vores læseudfordrede elever. Stillingen indebærer en kombination af vejledning og specialpædagogisk støtte, hvor du skal kunne veksle mellem rollerne i en fast stilling.

Du bliver en del af et dynamisk uddannelsesmiljø med elever fordelt på 3 adresser og på tværs af flere erhvervsuddannelser. Du tilknyttes en eller flere afdelinger afhængigt af kompetencer og behov.

Om stillingen

Stillingen er en fast stilling 32 timer ugentligt. SPS-arbejdet fylder godt halvdelen af arbejdstiden, mens den resterende del består at opgaver i studievejledningen.

En væsentlig del af arbejdet er administrativt. Det indebærer blandt andet dokumentation, tidsregistrering, udarbejdelse af SPS-ansøgninger, opfølgning på støtteforløb samt koordinering med undervisere og øvrige samarbejdspartnere. Det er derfor vigtigt, at du trives med administrative opgaver og arbejder systematisk og struktureret.

Vi søger en imødekommende og selvstændig vejleder/støttegiver med positivitet, drive og engagement, som arbejder ud fra værdier som empati, ro og humor – kombineret med tydelig struktur og klare rammer.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet læsevejleder og har erfaring med ordblindekompenserende digitale værktøjer
  • Er engageret i arbejdet med ordblinde elever samt elever med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser
  • Arbejder struktureret og bevarer overblikket i en travl hverdag
  • Trives med administrative opgaver og har erfaring med dokumentation og systemarbejde
  • Tænker kreativt og individuelt i tilrettelæggelsen af støtteforløb
  • Har stærke relationskompetencer og kan møde elever med forskellige behov og diagnoser
  • Har gode samarbejdsevner, men også trives med selvstændigt ansvar for egen arbejdsdag
Dine arbejdsopgaver

Dine primære opgaver vil være at:

  • Støtte og vejlede elever gennem deres erhvervsuddannelse
  • Afholde opstartssamtaler før studiestart
  • Udarbejde og følge op på uddannelsesplaner
  • Afdække støttebehov og iværksætte relevante indsatser
  • Yde SPS-støtte til ordblinde elever samt elever med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser
  • Understøtte eleverne kognitivt, socialt og følelsesmæssigt gennem hele uddannelsesforløbet
  • Håndtere fraværssager og øvrige elevrelaterede udfordringer
  • Udarbejde SPS-ansøgninger, foretage tidsregistrering og sikre løbende dokumentation
  • Koordinere med undervisere og øvrige relevante samarbejdspartnere
Vi tilbyder

  • En spændende og meningsfuld stilling.
  • Tæt samarbejde med værkstedsundervisere, grundfagsundervisere og øvrige vejledere
  • Gode muligheder for både personlig og faglig udvikling
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer og gældende overenskomst
Vil du vide mere?

  • Hvis du er interesseret i at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lone Egeberg, 9912 2437 / leg@ucholstebro.dk
  • Ansøgning samt CV og uddannelsesbevis skal være os i hænde hurtigst muligt og senest den 18. marts klokken 12.00.
  • Ansættelsessamtaler vil finde sted løbende.


Log ind