Som plejehjem lægger vi vægt på hjemlighed og ordentlighed. Vi møder beboerne med respekt for deres livshistorie, ønsker og forudsætninger – og vi inviterer dem til at leve livet, også når de har brug for støtte. Du bliver en vigtig del af den oplevelse, både gennem din faglighed og gennem de små stjernestunder, der opstår i hverdagen.
Hvem er du?Vi leder efter en kollega, der trives i tæt kontakt med beboere og pårørende, og som har lyst til at bringe sin faglighed i spil i et miljø, hvor vi løfter i flok. Du har overblik, er nysgerrig på udvikling og ser værdien i tværfagligt samarbejde. Dokumentation er en naturlig del af dit arbejde – og kender du KMD Nexus, er det en fordel, men ellers lærer vi dig det gerne. Det vigtigste er, at du møder mennesker med varme, respekt og et ønske om at skabe tryghed og trivsel.
Du ønsker at arbejde i en værdibaseret organisation, hvor beboernes trivsel og livsglæde er udgangspunktet for vores arbejde, faglighed, samarbejde og kultur. Du er fleksibel, imødekommende og har lyst til at arbejde tværfagligt. Vi er her for beboernes skyld.
Du vil bidrage til at skabe en samarbejdende kultur med afsæt i de værdier, hjemmet bygger på.
Dine opgaver vil blandt andet være:Vores værdibaserede arbejde og det hjemlige miljø gør Spjald Pleje- og Aktivitetscenter til et helt særligt sted at arbejde. Vi har gode rammer for at give beboerne en faglig og respektfuld pleje og omsorg og samarbejde omkring udvikling og forbedringer for vores beboere er nøgleordet.
Du får stor selvbestemmelse og ansvar i hverdagen, hvor vi har fokus på faglighed, udvikling og videndeling. Vi vægter måltidsfællesskabet med beboerne og hinanden. Maden tilberedes i vores eget køkken, og vi har en attraktiv madordning, så hos os kan du glemme alt om at smøre madpakke, hvis du ønsker det.
Du får stor indflydelse på din arbejdsdag og gode muligheder for faglig udvikling.
Om stillingenStillingen er på 28-30 timer, med arbejde hver 2 -3 weekend.
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Sundhedsforsikring, der bl.a. tilbyder fysioterapeut, kiropraktor m.m.
Ansættelsessted: Byskellet 1, 6971 Spjald.
Ansøgningsfrist: fredag d. 24. april - Ansættelsessamtaler vil foregå løbende indtil rette kandidat til stillingen findes.
Tiltrædelse: 1. maj eller efter aftale.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om HJEMMETSpjald Pleje- og Aktivitetscenter er et HJEM for i alt 51 beboere: tre somatiske plejeboligafdelinger med en` aflastningsplads i hver; en afdeling for beboere med en demenssygdom samt en afdeling for beboere med sen-hjerneskade. Derudover har vi 10 ældreboliger tilknyttet. Vi har eget produktionskøkken, som laver rigtig god mad og vi har aktivitet med en trofast skare af frivillige, som laver meningsfulde aktiviteter med vores beboere.
Læs mere på spjald-plejehjem.dk eller følg os på vores facebookside: Spjald Pleje- og Aktivitetscenter
Om Danske DiakonhjemDanske Diakonhjem er en selvejende, nonprofitorganisation med mere end 65 års erfaring i at opføre og drive plejehjem. Vi er landets største private aktør inden for plejehjem og friplejehjem med 41 hjem og knapt 3.000 medarbejdere.
Derudover administrerer vi en række selvejende institutioner inden for løn, regnskab, bolig, IT og rådgivning — i alt omkring 80 plejehjem, hospices og bofællesskaber.
Vores arbejde bygger på et kristent livs- og menneskesyn, hvor hvert menneske betragtes som unikt og værdifuldt. Vi forventer, at du kan se dig selv i en organisation, hvor respekt, ordentlighed og rummelighed er centrale værdier.
Læs mere om Danske Diakonhjem og følg os LinkedIn