Specialpædagoger til BakkeskolenHej pædagog, se herBrænder du for specialpædagogik, og har du lyst til at prøve kræfter med noget nyt? Så læs her:
Vi søger nemlig
en barselsvikar og to fastansatte pædagoger til vores dejlige specialskole, som hver dag skaber rammen om gode skole- og arbejdsliv. Hos os kredser hverdagen sig om emner som fællesskaber, trivsel, udvikling, gode stunder, energiforvaltning, oplevelser, smil, meningsfulde relationer og læringsaktiviteter.
Om osBakkeskolen er en specialskole for børn og unge med autismespektrumforstyrrelser og komorbide diagnoser. Vores elever har typisk også en grad af mental retardering.
Vi ligger i Bagsværd tæt på skov og sø, og vores store udeområder giver masser af muligheder for leg, bevægelse og alternative læringsmiljøer.
Vi er organiseret som et helhedstilbud, hvor undervisning, specialpædagogiske aktiviteter og fritid er integrerede og varetages af tværfaglige teams. I indeværende skoleår har vi 74 elever fordelt på 12 klasser fra 0.–10. klasse.
Eleverne er selvfølgelig forskellige – både i funktionsniveau, interesser og udviklingsmæssige behov. Fælles for dem er, at de trives bedst i et forudsigeligt, omsorgsfuldt, positivt og struktureret læringsmiljø, hvor der er et samtidigt blik for både det nære udviklingspotentiale og det livslange perspektiv. Vores mål er at støtte børn og unge i at blive så livsduelige som muligt.
Som pædagog vil du være en vigtig del af arbejdet med:- social læring
- kommunikation, samspil og gensidig kontakt
- deltagelse i fællesskaber
- udvikling af selvstændighed
- meningsfulde læringsaktiviteter
- bevægelse som naturlig del af dagens aktiviteter
Bakkeskolen er en dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor faglighed og samarbejde er i højsædet. Vi arbejder løbende med at styrke vores praksis inden for fællesskaber, fysisk aktivitet og helhedsorienteret læring.
Du bliver en del af en engageret personalegruppe med pædagoger, lærere, medhjælpere og et stærkt vejlederteam, bestående af pædagogisk vejleder,
tale-/læsevejleder, ergoterapeut, psykolog, seksualvejleder, IT-vejleder og matematikvejleder. Hertil kommer administrativt personale og et ledelsesteam.
Om digVi leder efter dig, der kan se dig selv i flere af følgende punkter:
- Du trives i et udviklingsorienteret og specialpædagogisk miljø.
- Du har kendskab til autisme – og gerne erfaring fra specialområdet.
- Du har lyst til at arbejde med børn og unge i et bredt udviklingsspekter, hvor fokus kan være alt fra tidligt samspil til selvstændighed og deltagelse i fællesskaber.
- Du synes, det er spændende at skabe en meningsfuld hverdag for elever, der kræver anerkendelse, kreativitet og tålmodighed.
- Du kan støtte eleverne i fysiske, musiske eller andre pædagogiske aktiviteter.
- Du kan indgå i et forpligtende tværfagligt samarbejde.
- Du er tydelig, omsorgsfuld og kan bevare overblikket i en hverdag, hvor tingene kan ændre sig hurtigt.
- Du bruger IT naturligt i din praksis.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Løn og ansættelsesvilkårLøn efter gældende overenskomst.
Arbejdstiden ligger primært mellem
kl. 8.15 og 16.25. Møder og kurser kan foregå om eftermiddagen eller tidlig aften plus én årlig pædagogisk lørdag.
Vil du vide mere?Yderligere oplysninger fås hos souschef Christina Møller, mobil 40 50 18 04 eller skoleleder Allan Mønster, mobil 30 34 87 37
. Se også mere på
vores hjemmeside og
kommunens hjemmeside.
FristAnsøgningen skal være fremme senest d. 16. april kl. 12.00. OBS! Vi afholder samtaler løbende og senest den 27. april
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.