Speciallæge i team 3 (personlighedsforstyrrelse, PTSD og ADHD) i Lokalpsykiatri Middelfart

fuldtid
Speciallæge i team 3 (personlighedsforstyrrelse, PTSD og ADHD) i Lokalpsykiatri Middelfart
  • Lokalpsykiatri Middelfart
  • Østre Hougvej 55, 5500 Middelfart
Psykiatrisk Afdeling Middelfart varetager den almenpsykiatriske opgave svarende til Middelfart og Assens Kommune samt retspsykiatrisk funktion for hele regionen. Afdelingen har 102 døgnpladser, heraf 18 almenpsykiatriske.


Lokalpsykiatrien i Middelfart, som er en integreret del af Middelfart Nærhospital, er inddelt i tre F-ACT-teams; F-ACT-1 udreder og behandler psykoselidelser, F-ACT-2 udreder og behandler affektive lidelser og angst lidelser og F-ACT-3 udreder og behandler patienter med personlighedsforstyrrelse, spiseforstyrrelse, PTSD og ADHD.
Der er ansat 3-4 speciallæger i Lokalpsykiatrien og ind imellem en 1. reservelæge. Desuden bidrager yngre læger i det daglige kliniske arbejde.

Dine opgaver

  • Visitation, undersøgelse, diagnosticering og koordinering af behandling af patienterne i F-ACT-3
  • Arbejdstilrettelæggelse og prioriteringer sammen med Lokalpsykiatriens øvrige speciallæger, specialpsykologer og oversygeplejersken i forbindelse med implementering af overordnede beslutninger og retningslinjer
  • Tværsektorielt samarbejde
  • Konsulentbistand til praktiserende læger m.fl.
  • Supervision og undervisning såvel mono-fagligt som tværfagligt
  • Deltager i arbejdsopgaverne på psykiatrisk afdeling som helhed herunder afdelingens undervisning, forskning og udvikling samt ferieafvikling m.v.
  • Understøtte implementering af forandringer i organisationen, herunder dobbeltdiagnose behandling og bostedsteams
  • Kompetencer og/eller interesse for psykoterapi

Vi er et lille kollegie af speciellæger, som i det daglige arbejder tæt sammen, både i forhold til faglig udvikling og organisatorisk tilrettelæggelse af arbejdet. Vi har fokus på, hvordan den enkelte speciellæge kan bidrage med og udvikle kompetencer inden for relevante interesseområde. I samarbejde med det øvrige lægekollegie vil du derfor få medindflydelse på, hvordan dine faglige interesser og kompetencer bedst kan udfoldes til gavn og glæde for patienter og pårørende - tværfaglige kollegaer og andre samarbejdspartnere.

Vi er optaget af at have et godt arbejdsklima. Derfor vi har en forventning om, at du kan arbejde selvstændigt, men samtidig vil opleve og bidrage konstruktivt til, at vi gensidigt kan sparre med hinanden – såvel mono- som tværfagligt.

Kvalifikationer
Du skal have speciallægeanerkendelse i psykiatri samt kendskab til tværsektorielle relationer og samarbejde. Vi vil lægge særlig vægt på din lyst og evne til samarbejde og til at indgå i et tværfagligt team. Vi søger en speciallæge med bred psykiatrisk erfaring og kompetencer inden for behandling af personlighedsforstyrrelse.

Løn efter overenskomst.
Afdelingen ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest. Vi sørger for at rekvirere en offentlig straffeattest (datatræk 10 år tilbage i tiden) med indhentet samtykke fra den, der ansættes.

Yderligere oplysninger kan fås hos ledende overlæge Henriette Bruun 24983751 eller cheflæge Louise Ahrendt på 9944 8102.

Ansøgningsfrist den 29. marts 2026.

Vi holder ansættelsessamtaler den 7. eller 10. april 2026, med start den 1. juli eller efter individuel aftale.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Log ind