Speciallæge i reumatologi – vær med til at forme fremtidens reumatologi

fuldtid
Speciallæge i reumatologi – vær med til at forme fremtidens reumatologi
  • Region Sjælland
  • Ingemannsvej 32, 4200 Slagelse

Vil du have en stilling, hvor du både behandler patienter og er med til at designe, hvordan reumatologien skal fungere under den nye sundhedsreform?
Hos os er ambitionen ikke “mere af det samme”. Vi vil være en afdeling, der i praksis viser, hvordan reumatologi kan levere på sundhedsreformens løfter: mere nærhed, mere sammenhæng, tidligere opsporing, stærkere tværfaglighed og smartere arbejdsgange.

Vi udvider derfor vores team til Reumatologisk ambulatorium på Midt- og Vestsjællands Hospital i Slagelse. Vi tilbyder en klinisk rolle med høj faglighed, stærkt kollegialt fællesskab og reel mulighed for at forme din egen profil.

Hvem er vi?

Vi er et forandringsparat team med plads til nye idéer:

  • 4 overlæger, en leder, en UAO og en forskningsansvarlig
  • 2 speciallæger, aktuelt også et barselsvikariat
  • 1–3 hoveduddannelseslæger
  • 5 sygeplejersker
  • 4 sekretærer

Vi varetager omkring 3.500 reumatologiske patienter om året med bred sygdomsprofil indenfor det inflammatoriske område.

Vi er en integreret del af hospitalet og prioriterer tilsyn og samarbejde med de øvrige afsnit.

Det geografiske område har gennem længere tid været underrepræsenteret med speciallæger (både i sygehusregi og primærsektoren), hvilket betyder, at der er stort potentiale i at styrke tidlig udredning, behandling og sammenhængende forløb for patienter, som ofte er rigtig syge.

Det særlige ved stillingerne

Vi ansætter flere speciallæger, ansættelse kan ske løbende, og vi tilpasser profilerne efter ansøgerfeltet. Ansættelse på speciallæge- eller overlægeniveau afhængigt af kvalifikationer.

Du kan være med til at definere din rolle og tyngdepunkt, indenfor afdelingsområder fx:

  • Klinisk: Vær med til at bygge patientforløb, som gør det lettere at være patient og lettere at være kliniker. Hurtigere adgang, tydeligere prioritering, bedre opfølgning. Vi er åbne for stillinger med udefunktion på matrikler med specialfunktion i RegionH med henblik på Share Care af patienter afhængigt af kvalifikationer.
  • Forskning og udvikling: Vi har et samarbejde med Island og tæt forskningskontakt til Esbjerg, bl.a. projekter om digitale løsninger og smerte. Forskning som drives af læger og sygeplejersker i fællesskab.
  • Innovation/digital: Videreudvikling af digitale løsninger, nye visitations- og opfølgningsmodeller, digitale forløb, DANBIO/PRO-data og smartere samarbejde med primærsektor. Vores sekretær team har været med til at udvikle AIDA, en digital assistent til modtagelse af patienter og vi vil gerne udvide dette mere flere lign tiltag.
  • Medicinsk Akut Afsnit: Flere af vores læger har en supplerende funktion i Medicinsk Akut Afsnit. Det understøtter og vedligeholder bred intern medicinsk styrke og vi er med til at finde reumatologiske tilstande tidligere. Det gør en forskel. Samtidig med at du er med til at sprede budskabet om reumatologien til fremtidens potentielle kollegaer og bidrage til rekruttering og læringsmiljø.
  • Intern Medicin: Tæt samarbejde med den øvrige intern medicin, særligt lungemedicinsk og mavetarms medicinsk og et stort, endnu uforløst potentiale i samarbejdet med psykiatrien efter vores hospital er sammenlagt med psykiatrien. Vi arbejder i flere strategiske fusionsspor om ambulante indsatser, der kan løfte tilbuddet til nogle af samfundets mest udsatte borgere

Reumatologien er organiseret under Medicin 1 (mavetarmmedicin, lungemedicin, Medicinsk Akut Afsnit og reumatologi). Medicin 1 er under stor oprustning med styrkepositioner under BASS (Bæredygtige Akut Sygehuse og Specialer), som giver gode muligheder for at udbygge samarbejder (fx interstitielle lungesygdomme og inflammatoriske tarmsygdomme) med mange andre nye kollegaer der er kommet til Slagelse med et ønske om at bygge noget virkelig godt op.

Hvad vi leder efter

Det eneste formelle krav er, at du er speciallæge i reumatologi.

Derudover håber vi, at du kan genkende dig selv i noget af dette:

  • Du er fagligt stærk og trives med klinisk ansvar
  • Du har lyst til at påvirke og forbedre og gerne udfordre “sådan plejer vi”
  • Du arbejder relationelt og ser samarbejde som en styrke
  • Du møder patienter med tydelig empati, ro og kvalitet
  • Du har appetit på at være med i en afdeling, hvor vi bygger nyt, samtidig med at vi leverer stabil drift

Hvad vi tilbyder

En stilling med stor formbarhed. Du kan være med til at definere din funktion og fokus

  • Et stærkt fagligt og socialt fællesskab med høj tilgængelighed i hverdagen
  • Tæt samarbejde på tværs af intern medicin og et voksende samarbejde med psykiatrien
  • Mulighed for at kombinere ambulatorie med funktion i Medicinsk Akut Afsnit
  • Mulighed for udefunktion i specialfunktioner i Region H – alt efter kompetencer
  • Fleksibilitet i arbejdstid, fx reduceret tid, aftenambulatorium eller vagtarbejde afhængigt af ønsker og din profil
  • Mulighed for mindre grad af hjemmearbejde ved relevante opgaver, under hensyntagen til, at vi prioriterer den faglige og sociale værdi af fysisk tilstedeværelse
  • Rum til udvikling, innovation og forskning/kvalitetsarbejde

Praktisk

Vi opfordrer alle kvalificerede speciallæger til at søge uanset baggrund. Hos os er det faglighed, samarbejde, nysgerrighed og empati, der tæller.

Ansøgningen ser vi gerne udformet så den fremhæver hvad du mener du kan bidrage med til afdelingen. Det er ikke et krav at ansøgningen er udformet efter de 7 lægeroller.

  • Arbejdssted: Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse
  • Arbejdstid: Udgangspunktet er fuld tid. Vagt-/aftenambulatorium aftales efter profil og interesse.
  • Tiltrædelse: Snarest muligt, men mulighed for tiltrædelse i hele 2026 som det passer i din profil.
  • Ansøgningsfrist: 31. marts 2026
  • Ansættelsessamtaler: 15. april 2026
  • Løn- og ansættelsesvilkår: efter gældende overenskomst

Kontakt

Hvis stillingen kunne være noget for dig eller hvis du bare vil høre mere og se afdelingen an så kontakt:

Niclas Alexander Hansen

Ledende overlæge

Reumatologisk Ambulatorium og Medicinsk Akut Afsnit

Mail: niah@regionsjaelland.dk

Tlf.: 51903391

Lene Marie Isaksen

Cheflæge. Medicin 1

Mail: leisa@regionsjaelland.dk

tlf.: 93576410

Midt- og Vestsjællands Hospital - for os handler det om mennesker
Vi arbejder hver dag for, at patienter og borgere får gode, trygge og sammenhængende forløb på tværs af somatik, psykiatri, kommune og almen praksis.

Vores ambition er at være et nytænkende hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os.

Vi tror på, at åbenhed og frihed skaber nytænkning i dagligdagen, og hos os er læring og faglig nysgerrighed en del af hverdagen. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Vi har et særligt fokus på forskning på tværs af somatik og psykiatri, multisygdom og kroniske, medicinske lidelser samt sårbare børn, unge, familier og kvinder. Vores mission er nemlig at blive førende indenfor de sygdomme, der kendetegner befolkningen i vores område.

Vi mener, at ny viden skal omsættes til praksis, så patienter og borgere får gavn af vores forskning. Forskningen understøtter desuden vores faglige miljøer og sikrer et godt uddannelsesmiljø for både studerende og yngre læger.

Alt dette er med til at skabe et hospital, hvor de mennesker, vi møder oplever høj kvalitet og sammenhæng.

Vil du være med til at gøre en forskel for patienter, borgere, pårørende og kollegaer – så glæder vi os til at høre fra dig.

Om Midt- og Vestsjællands Hospital
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi er omkring 5.000 ansatte fordelt på 19 afdelinger, har 766 sengepladser og huser 12 professorer. Hvert år byder vi cirka 2.700 studerende og elever velkommen i et stærkt fagligt og tværprofessionelt miljø.

Log ind