Specialkonsulent til Projektudvikling og forskningsanalyse

fuldtid
Specialkonsulent til Projektudvikling og forskningsanalyse
  • VIA University College
  • Hedeager 2 Adm, 8200 Aarhus N

Vil du være med til at sætte VIAs forskningsimpact på landkortet og udvikle rammer for kvalitet og strategiske beslutninger på forskningsområdet?
Vi søger dig, der har et stærkt kendskab til den praksisnære forskning, der bedrives i professionshøjskolesektoren og som selvstændigt vil være med til at videreudvikle VIAs kvalitetssystem for forskning og udvikling (FoU). Du vil indgå i arbejdet med at udvikle rammer, analyser og datagrundlag, der understøtter strategiske beslutninger og synliggør værdien af VIAs forskning. 

Gør en reel forskel i VIAs forskningslandskab
Du bliver en helt central aktør i videreudviklingen og implementeringen af VIAs kvalitetssystem for forskning og udvikling. Rollen indebærer både strategisk analyse, udvikling af styringsredskaber og facilitering af processer i samarbejde med VIAs forskningsmiljøer. Kvalitetssystemet skal styrke det strategiske beslutningsgrundlag, skabe transparens og fremme praksisnær impact – og det kræver en kollega, der både kan drive, koordinere og udvikle på tværs af VIA’s forskningsområder.

Hos os får du et job, hvor du tydeligt kan se din faglighed gøre en forskel: Du udarbejder beslutningsoplæg og vidensgrundlag til FoU-chefer, forskningsmiljøer og ledelsen, der understøtter kvalificerede prioriteringer og strategiske beslutninger, bidrager til at synliggøre VIA’s forskningsmæssige aftryk til omverdenen samt bidrager til udviklingen af datagrundlag, der kan synliggøre udviklingsmæssig fremdrift og forskningsmæssig gennemslagskraft.

Vi tilbyder fleksibilitet og frihed og gode rammer til vores medarbejder – og er en afdeling, hvor faglighed, nysgerrighed og et godt kollegaskab fylder meget.

I jobbet kommer du blandt andet til at:

Drive udviklingen af VIAs fælles rammer og indikatorer til kvalitetssystemet
Du bliver medudvikler af styringsrammer, succeskriterier og indikatorer på FoU‑området – med fokus på at gøre dem tydelige, brugbare og meningsfulde. Du indgår i et team, der faciliterer kvalitetssystemets anvendelse og sikrer at resten af organisationen tager medejerskab, og du vil samtidig få en central rolle i selvstændigt at designe, drive og videreudvikle processer i samarbejde med VIAs forskningsmiljøer.

Synliggøre gennemslagskraften af VIAs forskning
Du vil arbejde med at synliggøre gennemslagskraften af VIAs forskning, blandt andet gennem udarbejdelsen af en rapport, der skal anvendes til både strategisk ledelsesinformation og ekstern formidling. Arbejdet sker i tæt samarbejde med forskningsmiljøer og relevante administrative funktioner i VIA.

Bidrage til strategisk udvikling gennem analyser og datainformerede beslutningsgrundlag
Du arbejder med et helhedsblik på kvalitet og strategi i forskning og udvikler analyser og visualiseringer, der omsætter data til viden og styrker beslutningsgrundlaget for strategiske prioriteringer i FoU-området. Samtidig faciliterer du dialoger og bidrager til at styrke afdelingens analysekraft og anvendelsen af data i strategiske drøftelser og prioriteringsprocesser.

Er det dig, vi leder efter?

Vi forestiller os, at du trives i spændet mellem udvikling, analyse, systematik og strategi – og at du er god til at skabe overblik, struktur og samarbejde. Vi leder efter dig, der:

  • Har indgående kendskab til i forskning og forskningsadministration i professionshøjskolesektoren 
  • Har udpræget strategisk forståelse og indsigt i de ledelsesmæssige aspekter af at udvikle et forskningsmiljø 
  • Har stærke analytiske kompetencer samt god system- og procesforståelse
  • Har erfaring med indikatorudvikling, impact‑modeller eller strategisk databrug.
  • Er god til at formidle komplekse sammenhænge på en enkel og forståelig måde.
  • Trives i at arbejde tværgående i organisationen og kan selvstændigt designe, drive og forankre udviklingsprocesser i samarbejde med forskningsmiljøer og ledelse
     

Ansættelsesvilkår 
Ansættelse sker efter den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten.  

Stillingen er med indplacering som specialkonsulent.

Stillingen er på 37 timer om ugen. 

Dit hovedarbejdssted er Hedeager 2, 8200 Campus N, men du må forvente, at der kan være aktiviteter i hele Region Midtjylland.   

Vi håber, at du kan starte den 1. maj 2026 eller snarest muligt derefter. 

Ansøgningsfristen er den 26. marts 2026. 

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 15.   

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Søren Mulvad Sølvkjær på +45 87 55 18 49.

VI er VIA

VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.  

I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.  

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/  

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik  

Log ind