Specialkonsulent til planlægning og styring af Hjemmeværnsskolens produktion Brænder du for planlægning, styring og koordinering i en organisation med et vigtigt samfundsmæssigt formål? Trives du i krydsfeltet mellem strategi, drift og ledelsesbetjening? Så er stillingen som specialkonsulent ved Hjemmeværnsskolen måske noget for dig.
Om os Planlægningssektionen er en del af Hjemmeværnsskolen og har dagligt virke i Nymindegablejren. Sektionen består af syv medarbejdere med både civile og militære baggrunde som varetager planlægning, koordinering og opfølgning på skolens samlede aktiviteter.
Vi arbejder tæt sammen på tværs af Hjemmeværnsskolens sektioner og centre samt med øvrige myndigheder i Forsvarsministeriets koncern og eksterne, civile samarbejdspartnere. Arbejdsmiljøet er præget af faglighed, samarbejde og en uformel omgangstone.
Vi vægter et godt arbejdsmiljø baseret på tillid, fleksibilitet og kollegial støtte. Socialt samvær er en naturlig del af hverdagen og understøttes gennem blandt andet idrætsdage, seminarer og uformelle sammenkomster.
Om stillingen Som specialkonsulent får du en central rolle i planlægningen og styringen af Hjemmeværnsskolens produktion. Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
- Omsætning og konkretisering af årsprogrammer og indkomne opgaver til planlagte aktiviteter
- Afrapportering til overordnede myndigheder vedrørende årsprogrammer og øvrige styringsdokumenter
- Sagsbehandling inden for planlægning, koordinering og opfølgning
- Udarbejdelse af styrings- og planlægningsdokumenter til skolens sektioner og centre
- Udarbejdelse af sagsnotater, beslutningsoplæg og ledelsesgrundlag
- Koordinering og styring af Hjemmeværnsskolens samlede produktionsplan samt udarbejdelse af kursuskalender
- Deltagelse i interne og eksterne arbejdsgrupper
- Bidrag til undervisnings- og formidlingsopgaver
Arbejdet er præget af et højt aktivitetsniveau. Der kan forekomme arbejde uden for normal arbejdstid samt rejseaktivitet i forbindelse med møder og samarbejde.
Stillingen er fuld tid.
Om dig Vi forventer, at du:
- Har en relevant akademisk uddannelse
- Har interesse for eller erfaring med planlægning, styring og sagsbehandling
- Arbejder struktureret og analytisk og har evne til at skabe overblik
- Kan prioritere mellem flere samtidige opgaver og overholde deadlines
- Kommunikerer klart og præcist, både mundtligt og skriftligt
- Trives i et mindre team og bidrager konstruktivt til samarbejdet
Hvorfor vælge Hjemmeværnsskolen?
Vi tilbyder et fagligt udfordrende og meningsfuldt arbejdsmiljø, hvor du får mulighed for at arbejde tæt på beslutningsprocesser og bidrage til udviklingen af Hjemmeværnets uddannelser.
Du får:
- En central rolle i planlægning og styring af en kompleks organisation
- Et professionelt og engageret arbejdsmiljø med både civile og militære kolleger
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- En hverdag med varierede opgaver og stor samarbejdsflade
Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Nymindegablejren.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef Major Lars T. Hager på mail hvs-chpla@mil.dk eller telefon 4080 5530.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Emilia Kyhn Sixhøi på telefon 5171 1535.
Ansøgningsfristen er den 1. april 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse snarest muligt efter aftale.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
Hvis du ikke kan scanne og vedhæfte relevante dokumenter, kan du medbringe dem til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Hjemmeværnsskolen Hjemmeværnsskolen udvikler uddannelser, der styrker de frivillige hjemmeværnssoldaters kompetencer. Vi uddanner årligt ca. 5.000 kursister og samarbejder tæt med Forsvarets uddannelsesinstitutioner samt internationale partnere som U.S. National Guard, Norge, Sverige og de baltiske lande.
Vi har en uformel og dynamisk arbejdskultur, hvor vi kombinerer tradition med moderne læringsmetoder.
Bliv en del af vores team og vær med til at forme fremtidens Hjemmeværn!