Specialist til løn & personale opgaver søges til det administrative fællesskab for skoler, Midt4

deltid
Specialist til løn & personale opgaver søges til det administrative fællesskab for skoler, Midt4
  • Aarhus Kommune
  • Hovedgaden 5, 8220 Brabrand

Brænder du for HR-opgaver og trives du i et arbejdsmiljø, hvor samarbejde, fællesskab og gode relationer er i centrum? 

Så kan du være vores nye kollega i MIDT 4.

Om stillingen

Du bliver en del af et stærkt administrativt fællesskab, der understøtter Sødalskolen, Engdalskolen, Næshøjskolen og Højvangskolen. Vi er et engageret team med 10 administrative medarbejdere og 5 kantineansatte, som samarbejder tæt på tværs af skoler og fagligheder.

Din primære base vil være på Engdalskolen, men du vil også arbejde fast på Næshøjskolen to dage om ugen. Vi arbejder som ét samlet team, hvor opgaverne løses fleksibelt på tværs af matrikler – både fysisk og digitalt. Det giver dig en varieret hverdag og en bred kontaktflade.

Du vil få et tæt samarbejde med skoleledelserne, kolleger og centrale fællesfunktioner i Børn og Unge – og du vil hurtigt opleve, at relationer er en vigtig del af opgaveløsningen.

Dine opgaver:

Din hovedopgave bliver inden for løn- og personaleområdet, suppleret med indkøb og vikardækning:

HR- og personaleopgaver

  • Ansættelser, ændringer og fratrædelser
  • Fortolkning af overenskomster
  • Barselssager
  • Rådgivning og sparring med skoleledelser
  • Fraværsopfølgning og sager om nedsat tjeneste
  • Arbejde i rekrutteringssystemet (Talentech)

 

Øvrige opgaver

  • Indkøb og depotstyring samt support i TrueTrade
  • Administration af Chromebooks (Engdalskolen)
  • Planlægning af vikardækning om eftermiddagen (Engdalskolen)

Du bliver samtidig en vigtig del af den daglige drift, hvor samarbejde og fleksibilitet er afgørende. Hverdagen kan være travl og præget af afbrydelser, så det er vigtigt, at du kan bevare overblik og struktur.

Din profil:

Vi forestiller os, at du:

  • Har en kontoruddannelse
  • Har kendskab til SD-løn
  • Har erfaring med – og interesse for – HR og lønområdet 
  • Arbejder struktureret og selvstændigt 
  • Trives i en hverdag med mange samarbejdsflader 
  • Er serviceminded, imødekommende og løsningsorienteret

Som person bidrager du aktivt til fællesskabet. Du er hjælpsom, fleksibel og har lyst til at spille dine kolleger gode. Du har et positivt mindset og bidrager naturligt til en god stemning i hverdagen

Derfor skal du vælge os:

Vi kan tilbyde et godt arbejdsmiljø med et stærkt fællesskab, hvor vi hver dag er med til at skabe de allerbedste forudsætninger for, at medarbejderne på skolerne kan lykkedes med kerneopgaven: at skabe de bedste betingelser for børn og unges trivsel, udvikling, læring og dannelse – i stærke fællesskaber.

Vi prioriterer læring og vidensdeling for hele tiden at følge med i udviklingen på det administrative område. Vi stiller desuden store krav til hinanden - både personligt og fagligt - samtidig med, at vi værdsætter humør og et godt grin i løbet af arbejdsdagen. VI er en del af en organisation, der er i konstant udvikling.

Vi kan tilbyde:
Stillingen er en fast ansættelse på 34 løntimer om ugen på skoleordning. Det betyder at du får en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 36,43 timer fordelt over 42 uger, og hvor merarbejde og ferie som udgangspunkt afvikles i skolernes ferieperioder.

Du bliver en del af en arbejdsplads med fokus på inddragelse, sammenhængskraft, læring og videndeling på tværs af det administrative fællesskab.

Du bliver en del af et dynamisk og udviklingsorienteret miljø, hvor du får mulighed for både faglig og personlig udvikling. Hos os er læring, vidensdeling og et stærkt fællesskab i centrum – vi hjælper hinanden, spiller hinanden gode og fejrer de små succeser. I Midt4 arbejder vi målrettet på at skabe en kultur præget af ordentlighed, effektivitet og hjælpsomhed. Vi tror på, at arbejdsglæde og trivsel er nøglen til succes, og derfor gør vi en aktiv indsats for at skabe et positivt arbejdsmiljø med plads til humor, samarbejde og gode relationer – og hvor du hver dag kan gå hjem med følelsen af at have gjort en forskel.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 34 timer pr. uge.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Stillingen er omfattet af skoleordningen.

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børne- og straffeattest.

Du kan læse mere om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Tiltrædelse: 1. august 2026

Hvis du vil vide mere

Kontakt administrationsleder Rikke Kofoed på mobil 2126 5928. Henvendelser behandles fortroligt.

Ansøgning

Hvis du kan se dig selv i stillingen, og mener at have de rette kompetencer, modtager vi gerne en ansøgning fra dig snarest via knappen ”Ansøg” nedenfor. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Din ansøgning med relevante bilag, skal være os i hænde senest onsdag den 10. juni 2026

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 15. juni 2026, fra kl. 13.00. På Sødalskolen

 
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Log ind