Vil du være med til at beskytte en kritisk infrastruktur i Danmark ved at udvikle cybersikkerheden i jernbanens signalsystem? Har du erfaring med praktisk implementering af cybersikkerhedsteknologi og – standarder til udvikling, test og drift af cyber-fysiske systemer? Vi leder efter dig, som har en stor interesse for cybersikkerhed, og grundig indsigt i de cybersikkerhedsteknologiske muligheder og som ønsker at være en del af arbejdet med sikkerheden i jernbanens samfundskritiske signalsystem. Du bliver en del af en kultur, hvor samarbejde er øverst på dagsordenen, når cybersikkerhedsinitiativer skal omsættes til teknologiske foranstaltninger. Vi støtter hinanden og målretter opgaver og udvikling efter dine kompetencer.
Ansvar for cybersikkerheden i jernbanens signalsystemer Som en del af vores team bliver du en nøgleperson i arbejdet med at beskytte jernbanens signalsystemer – et af landets mest samfundskritiske infrastrukturer. Sammen med dygtige kollegaer får du ansvaret for, at cybersikkerheden altid afspejler det aktuelle trusselsbillede og lever op til de krav, der følger af love, bekendtgørelser og førende standarder som ISO 27001, NIS2, IEC 62443, CLC/TS 50701, CRA m.fl.
I teamet
Cybersikkerhed og Compliance får du en central rolle, hvor du arbejder med teknologiske løsninger, der er med til at sikre stabil og sikker togtrafik i hele landet. Du er med til at sikre, at vores foranstaltninger ikke blot er implementeret og dokumenteret – men også bliver brugt og forstået på tværs af organisationen.
Du kommer til at samarbejde tæt med ingeniører, arkitekter, compliance-specialister og leverandører for at skabe robuste og fremtidssikrede cybersikkerhedsløsninger. Sammen sikrer I, at vores systemer er både modstandsdygtige og driftssikre.
- Matche compliancekrav og trusler vedrørende cybersikkerhed med muligheder i teknologiske foranstaltninger
- Arbejde med identifikation af sårbarheder i vores systemer og identificere hvorvidt, der skal implementeres forebyggende handlinger og teknologier
- Bidrage til etablering og revurdering af enterprisearkitektur ift. cybersikkerhed
- Bidrage til sikkerhedstests, beredskabstests og test af indsatsplaner
- Følge op på leverandørers cybersikkerhedsniveau
- Deltage i interne og eksterne audits samt leverandøraudits
- Identificere og forbedre processer og kontroller til understøttelse af cybersikkerheden.
Stærke samarbejdsevner og interesse for cybersikkerhed by design I denne rolle bliver du en central medspiller i et bredt samarbejde – på tværs af Banedanmarks CIS, IT/DT-divisionens IT-Sikkerhedssektion, signalingeniører, arkitekter, specialister og eksterne partnere.
Cybersikkerhed og Compliance fungerer som ankerpunktet i hele cybersikkerhedsarbejdet for Signal, og du bliver en vigtig del af det team, der både stiller krav og driver løsninger frem i tæt dialog med kollegaer, der omsætter dem til praksis. Derfor er gode samarbejdsevner og en forståelse for at skabe fremdrift helt afgørende. Opgaverne kræver dit engagement, din nysgerrighed og dine analytiske evner – og ikke mindst, at du kan oparbejde og kombinere ny viden og komplekse sammenhænge med et teknologisk cybersikkerhedsperspektiv.
Du har baggrund i udvikling eller drift af cyber-fysiske systemer/OT og/eller erfaring med mitigering af sårbarheder omsat til teknologiske foranstaltninger.
Du har en betydelig interesse for cybersikkerhed by design samt understøttende processer og kontroller jf. overensstemmelse med cybersikkerhedsstandarder. Dette gør dig i stand til at identificere de cybersikkerheds-foranstaltninger, der danner grundlag for en sikker digitaliseret produktion.
Du er god til at samarbejde både med leverandører og kollegaer. Du møder udfordringer med en positiv og vedholdende tilgang og du går gerne foran for at sikre integritet i systemlandskabet. Du kan kommunikere klart og professionelt – både mundtligt og skriftligt – på dansk og engelsk.
Din nye arbejdsplads og kommende kollegaer Du vil blive en del af en tværgående enhed, hvor I arbejder på tværs af området Signal og andre forretningsområder. Enheden består af cybersikkerhedskonsulenter, Configuration Managers og Document Manager. Teamet er en del af området Signal, der arbejder med udvikling og drift af de nye signalsystemer. I vores samarbejdet lægger vi vægt på en konstruktiv, pragmatisk, nysgerrig tilgang, hvor det gode humør er i højsædet.
Du får mulighed for at udvikle dig i takt med, at sikkerhedsområdet modnes og udvides. Vi tror på, at glade medarbejdere skaber de bedste resultater, og derfor prioriterer vi både din faglige udvikling og trivsel højt. I Banedanmark får du også et balanceret arbejdsliv, uden at gå på kompromis med dine faglige mål.
Vi tilbyder:
- En central rolle i en organisation med samfundskritisk ansvar
- Mulighed for faglig fordybelse og kompetenceudvikling
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
- Fitnessfaciliteter, sundhedsordning og kantineordning
Din arbejdsplads bliver i København tæt på Fisketorvet og Dybbølsbro Station. Her vil du også finde gode muligheder for at parkere bil eller cykel i tørvejr.
Banedanmark lægger også stor vægt på diversitet, inklusion og godt lederskab, så alle, der kan og vil, har plads til at bidrage til en attraktiv jernbane.
Du får du mulighed for at arbejde med banebrydende teknologi med stor samfundsrelevans. Du vil arbejde meden af de største digitaliseringer i Danmark og samarbejde med kolleger og leverandører fra hele Europa – i et miljø, hvor din indsats virkelig betyder noget.
Løn Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC.
For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/SAMDATA, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 5.
For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.
Ansøgning og kontakt Send venligst din ansøgning med CV ved at benytte linket ”Søg stilling” nedenfor og følge instruktionerne. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte teamleder Christel Vædele Haugaard Knudsen på tlf.: 61963243.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.