Vil du have en central rolle i styringen af Region Sjællands økonomi? Hvis du er logisk tænkende, systematisk og stærk i skriftlig formidling – og samtidig trives i tværgående samarbejde – så kan du blive vores nye kollega.
Ny kollega til Budgetenheden i Koncern Økonomi, Sorø
Vi søger en fagligt stærk og engageret kollega til Budgetenheden i Region Sjælland med tiltrædelse hurtigst muligt. Budgetenheden har ansvar for regionens overordnede budget på 24 milliarder kroner og koordinerer både budgetlægningen og den overordnede økonomistyring på tværs af Region Sjællands enheder. Ud over de daglige driftsopgaver arbejder vi målrettet med at konsolidere økonomifunktionerne i forbindelse med den kommende fusion mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden samt implementeringen af sundhedsreformen. Derudover udarbejder vi sager til direktionen og til politisk behandling.
Om stillingerne
Opgaverne er varierende og vil blive sammensat ud fra dine kompetencer og erfaring. På sigt vil du selv være med til at præge din opgavesammensætning. Vi vægter højt, at du har erfaring med budgetstyring, skriftlig formidling i en politisk organisation og koordinering på tværs. Eksempler på opgaver, du kan komme til at sidde med:
Opgaverne løses i dialog med flere forskellige parter med forskellige fagligheder, og det er derfor vigtigt at du er god til at skabe samarbejdsrelationer. I Budgetenheden arbejder vi i teams, så du kan altid sparre og hente hjælp hos en kollega.
Din profil
Du har sandsynligvis en relevant akademisk baggrund, f.eks. cand.polit, cand.oecon, cand.scient.pol. eller lignende. Vi vægter, at vores nye kollega har erfaring med offentlig økonomistyring, f.eks. region, kommune, ministerie eller lignende. Det er vigtigt, at du kan se dig selv i flere af nedenstående beskrivelser:
Som person er du initiativrig, selvstændig og fleksibel overfor såvel opgaver som kollegaer.
Vi kan tilbyde
Løn- og ansættelsesvilkår vil ske som special- eller chefkonsulent og i henhold til gældende overenskomst med mulighed for tillæg i forhold til kvalifikationer og erfaring. Stillingerne forudsætter en økonomifaglig baggrund. Det kan være i form af en samfundsvidenskabelig uddannelse på kandidatniveau eller tilsvarende.
Ansættelsesstedet vil være i Sorø.
Organisationen
Budget er en del af Koncern Økonomi i Region Sjælland sammen med Sundhedsøkonomi, Regnskab & Finans samt Indkøb. Koncern Økonomi er et fælles tværgående center og har en bred kontaktflade til resten af organisationen.
Yderligere oplysninger
Ansættelsessamtaler forventes gennemført den 13. eller 14. januar 2026. Ved eventuelle spørgsmål kan koncernbudgetchef Mette de Lemos kontaktes på 93 57 16 85.
Ansøgningsfrist
6. januar 2026
Ansættelsesstart
Snarest muligt
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.