– med hjerte for børn, faglighed og fællesskab
Vil du være med til at sætte retning for et stærkt pædagogisk miljø, hvor kvalitet og faglighed er i centrum? Vi søger en engageret souschef, der brænder for at udvikle den pædagogiske praksis og samtidig ser værdien i tydelig og tillidsbaseret personaleledelse, som en forudsætning for at lykkes med vores kernopgave.
Om os
Børnehuset Strandhuse er et nærværende og fagligt engageret Børnehus, hvor vi skaber trygge rammer for børns trivsel, læring og udvikling. Hos os møder børnene voksne, der er nysgerrige, omsorgsfulde og optagede af at skabe meningsfulde fællesskaber i hverdagen. Vi arbejder målrettet med høj pædagogisk kvalitet og lægger vægt på et tæt samarbejde, hvor både børn, forældre og medarbejdere oplever sig set, hørt og inddraget. Vores børnehus er kendetegnet ved at være livligt, kreativt og fagligt ambitiøst. Vi bor midt i et naturskønt område og bruger naturen aktivt som en del af hverdagen.
Vi er optagede af at tilbyde børnene fællesskabende lege og aktiviteter, hvor alle børn får gode deltagelsesbetingelser. Det udvikler vi hele tiden på og det vil være en vigtig opgave for dig som souschef at understøtte og lede ind i.
Vi har fokus på at udvikle inspirerende læringsmiljøer for vores børn, hvor de møder voksne, der er rolige, nærværende og følelsesmæssigt tilgængelige. Derfor har vi stort fokus på relationer, regulering og legende læring.
Hos os er hverdagen levende og i bevægelse – og vi udvikler den sammen. Vi har god energi og arbejder målrettet med at skabe stærke børnefællesskaber for alle børn, hvor deltagelse, tilhørsforhold og trivsel er i centrum.
Om stillingen
Som souschef bliver du en central del af ledelsen og får en vigtig rolle i at:
understøtte den daglige pædagogiske praksis og kvalitet
lede og facilitere udviklingsprocesser i tæt samarbejde med medarbejderne
bidrage aktivt til arbejdet med at skabe stærke børnefællesskaber for alle børn
sikre en tydelig og nærværende ledelse tæt på praksis
arbejde systematisk med feedback som en naturlig del af hverdagen
bidrage til et tillidsfuldt og professionelt samarbejde med medarbejdere og forældre
varetage ledelsesopgaver i tæt samarbejde med lederen – og træde til i lederens fravær
Stillingen indeholder både ledelsesopgaver og faste timer på en stue. Du vil have ca. 25 timer/uge på en stue, hvor du også fungerer som kontaktpædagog for en gruppe børn.
Vi søger dig, der:
er uddannet pædagog – gerne med ledelseserfaring eller lyst til ledelse
har et stærkt organisatorisk overblik og kan strukturere en hverdag med mange bolde i luften
brænder for at lede forandringsprocesser og arbejde med faglig ledelse
har en naturlig autoritet og kan stå tydeligt i både med- og modvind
kan give tydelig, anerkendende og konstruktiv feedback
er tydelig, anerkendende og involverende i din ledelsesstil
kan navigere i krydsfeltet mellem ledelse og pædagogisk praksis på en stue
kan skabe følgeskab og motivere medarbejdere
har blik for både struktur, relationer og det gode arbejdsmiljø
Vi tilbyder
et børnehus med høj faglighed og stærkt fællesskab
engagerede kolleger, der vil børnene og hinanden
mulighed for at præge udviklingen af huset
en hverdag med både ledelse og nærvær i pædagogisk praksis
sparring og samarbejde i et ledelsesteam
Praktisk information
Stillingen er på 37 timer/uge med tiltrædelse 1. juni eller snarest derefter.
Vi håber du har lyst til at komme forbi vores børnehus, så du kan opleve huset og få en fornemmelse af vores hverdag – vi vil gerne møde dig, før du søger. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.
Kontakt: Daginstitutionsleder Anne Berg Nielsen på tlf.: 23 26 09 80
Adresse: Skolebakken 41, 6000 Kolding
Ansøgningsfrist: D. 12. april
Ansættelsessamtaler: Første samtalerunde D. 16. april i tidsrummet 13-18.
Anden samtalerunde d. 21. april.
Løn: Efter gældende overenskomst
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk