Souschef eller kok – og først og fremmest en madelsker til Google

fuldtid
Souschef eller kok – og først og fremmest en madelsker til Google
  • Compass Group Danmark A/S
  • Sankt Petri Passage 5, 1165 København K


Vil du lave mad fra bunden i en kantine med højt til loftet, masser af kreativ frihed og gæster, der sætter pris på godt håndværk?

Så er det måske dig, vi leder efter til vores kantine hos Google i København.

Vi søger en passioneret souschef eller kok, der elsker mad, trives med tæt gæstekontakt og har lyst til at blive en del af et køkken, hvor kvalitet, kreativitet og arbejdsglæde går hånd i hånd.

Din nye arbejdsplads
Hos Google i København driver Compass Group en helt særlig kantine, hvor vi hver dag serverer morgenmad og frokost til omkring 100 gæster. Her laver vi mad fra bunden med gode råvarer, stor omtanke og høje ambitioner for både smag og gæsteoplevelse.

Stemningen er uformel, varm og præget af tillid – både i køkkenet og over for vores gæster. Vores gæster sætter stor pris på håndværk, kvalitet og nærvær, og dialogen med dem er en naturlig del af hverdagen.

I køkkenet bliver du en del af et sammentømret team på seks kollegaer, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden på tværs. Sammen skaber vi en kantine, hvor der er plads til både fordybelse, kreativitet og gastronomiske legepladser.

Din rolle i køkkenet
Som souschef eller kok hos os får du en alsidig rolle, hvor du er med hele vejen – fra idé og menu til servering og dialog med gæsterne. Som souschef får du samtidig mulighed for at tage ekstra ansvar i den daglige drift og være en vigtig sparringspartner i køkkenet.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Tilberede morgenmad og frokost fra bunden med fokus på kvalitet og gode råvarer
  • Arbejde kreativt med både vegetariske, veganske og klassiske retter – fra Ingrid Ærter til Grambogård Gris
  • Bidrage til menuplanlægning samt indtastning af menuer og ingredienser i vores digitale systemer
  • Deltage i events, temadage og koncepter som Green Gourmet
  • Sikre høj hygiejne, struktur og kvalitet i det daglige arbejde
  • Være synlig og imødekommende i mødet med vores gæster

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er uddannet kok – måske har du allerede erfaring som souschef, eller måske er du klar til at tage næste skridt. Det vigtigste er, at du brænder for madlavning og trives i et miljø med tæt gæstekontakt og stor selvstændighed.

Du:

  • Elsker at lave mad og er nysgerrig på smag, råvarer og nye idéer
  • Begår dig på dansk og engelsk i skrift og tale
  • Er tryg ved at bruge computer og digitale systemer i hverdagen
  • Arbejder selvstændigt, tager ansvar og kan bevare overblikket
  • Er smilende, imødekommende og har lyst til at lære dine gæster at kende
  • Trives i et køkken, hvor samarbejde og fællesskab fylder meget

Hvad gør stillingen særlig?
Google-kontrakten er noget helt for sig. Her er der plads til at tænke kreativt, prøve idéer af og skabe madoplevelser, som gæsterne husker.

Hos os får du:

  • En fast stilling på 37 timer med stor indflydelse på hverdagen
  • Mulighed for at arbejde kreativt med grønne koncepter, events og temadage
  • Gode arbejdstider: mandag-torsdag kl. 06.30-14.30 og fredag kl. 06.30-14.00 – aftenarbejde forekommer meget sjældent
  • En arbejdsplads med stærkt fællesskab, tillid og god energi
  • Gode ansættelsesvilkår efter overenskomst med pension, fritvalgsopsparing, sundhedsordning og medarbejderrabatter

Vi ønsker opstart hurtigst muligt.

Lyder det som noget for dig?
Så send os dit CV. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match.

Vi glæder os til at høre fra dig – og til at byde en ny madelsker velkommen!

Log ind