Kan du lide at gøre en forskel i et andet menneskes liv? Har du lyst til at indgå i et tværfagligt team, hvor høj faglighed, godt teamarbejde og gode grin er kendetegnene i vores hverdag? Vil du arbejde i et af Danmarks smukkeste områder i det sydligste Djursland? Så er det nu, du skal stoppe op og læse med.
I Borgerteam Øst vil du møde kolleger, som er ufaglærte, nyuddannede, erfarne samt kolleger med fortjenstmedalje på brystet. Her ser vi teamets forskelligheder i alder, anciennitet, erfaring og faglighed som en absolut styrke, hvor alle bidrager med værdifulde perspektiver og tilgange i løsningen af hverdagens opgaver. Vi vægter det gode kollegiale samvær højt, og ønsker os en kollega som gør det samme.
I Syddjurs kommune er vi i fuld gang med at udvikle en spændende og nytænkende hjemmepleje. Nøgleordene er kontinuitet, kvalitet, sammenhæng og medbestemmelse til glæde for borgerne.
Du vil blive en del af en hjemmepleje, som arbejder ud fra respekten for den enkelte borgers værdier og ønsker, og anerkendelse af de pårørende, som en vigtig del af samarbejdet.
Du bliver desuden del af et team, som tværfagligt har en høj grad af frihed til at planlægge, koordinere og levere hjælpen omkring borgeren – godt støttet af kommunens forskellige specialister.
Stillingen er på 37 timer eller efter aftale. Weekendarbejde hver 3. weekend. Det er fortrinsvis i dagvagt, men aftenvagter kan forekomme efter aftale. Start pr 1. maj 2026 eller efter aftale.
Da vi kører mange kilometer hver dag, er kørekort en fordel (bil stilles til rådighed).
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Der indhentes straffeattest ved tilbud om ansættelse.
Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte teamleder Irene Svith Christiansen, tlf. 23 35 16 55 eller teamleder Sisse Gerlach, tlf. 23 65 24 20
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: 22. marts 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job
Vi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling.
Vi har et samarbejdsgrundlag der bygger på fem bærende principper;
"Samtaler, der bygger på tillid og åbenhed, muliggør, at vi i Fællesskab viser Handlekraft og kan tage Ansvar for opgaveløsningen og for Udvikling af kerneopgaven."
Gennem de fem principper skaber ledere og medarbejdere sammen fundamentet for velfungerende og inddragende arbejdsfællesskaber til gavn for borgerne og det omgivende samfund. Du kan læse mere om vores samarbejdsgrundlag via følgende link Samarbejdsgrundlag.
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.