Sosu-assistent eller sygeplejerske søges til fast dagstilling på Krogstenshave Plejehjem Forestil dig et job, hvor du hver dag gør en reel forskel for mennesker, der har brug for din faglighed, dit nærvær og din omsorg. Et sted, hvor du bliver beboernes støtte, deres forlængede arm og en vigtig del af den livskvalitet, vi sammen skaber for hver enkelt.
Samtidig bliver du en del af et arbejdsfællesskab med høj faglighed, plads til udvikling og – som både Arbejdstilsynet og Ældretilsynet har bemærket – en kultur præget af stærk tillid, god trivsel og et tydeligt fælles fokus.
Hvis det lyder som et sted for dig, så glæder vi os til at høre fra dig.
Velkommen til Plejehjemmet Krogstenshave Krogstenshave er et plejehjem med 163 beboere fordelt på seks afdelinger. Vi arbejder ud fra visionen om, at Krogstenshave er stedet, hvor livet leves – med beboerne i centrum.
Vi har tilknyttet kvalitetssygeplejersker, farmakonomer og en professionsbachelor i sundhed og ernæring, som understøtter vores hverdag med høj faglighed og kvalitet i plejen.
Hos os går hjerte, faglighed og fællesskab hånd i hånd, og vi skaber hver dag et trygt, meningsfuldt hjem for vores beboere.
Både Arbejdstilsynet og Ældretilsynet har i deres besøg fremhævet, at man tydeligt kan se og mærke et sundt arbejdsmiljø, en kultur med høj tillid til både ledelse og kollegaer og en stærk følelse af, at alle går i samme retning.
Vores motto er:
"Vi er sammen om Krogstenshave". Et stærkt fællesskab på tværs af huset Hos os bliver du taget godt imod fra første dag. Vi vægter et arbejdsmiljø med:
- Gensidig respekt
- Høj faglighed
- Plads til grin og gode stunder
- Høj psykologisk tryghed
- Tillid og hjælpsomhed – både i afdelingen og på tværs af huset
Her står du aldrig alene med en udfordring. Faglig sparring er en naturlig del af hverdagen, og kulturen er præget af åbenhed, stabilitet og stærkt kollegialt fællesskab.
Tilsynene har bemærket, at trygheden og samarbejdet mærkes med det samme – både i dialogen mellem medarbejdere, ledelsen og ikke mindst i mødet med beboerne og deres pårørende. Vi arrangerer forskellige aktiviteter for vores beboere og fejrer årets højtider for at skabe glæde, fællesskab og oplevelser.
Du bliver en del af Krogstenshave Her møder du et stærkt og engageret fællesskab. Vi er et hus af forskellige faggrupper og der er mange medarbejdere der har været på afdelingerne i mange år samt nyere medarbejdere. Vores kultur er præget af sammenhold, høj faglighed, åbenhed og udvikling.
Hvem er du? - Er uddannet social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske
- Trives i tæt samarbejde med beboere og pårørende
- Vil bidrage til både fagligt og kollegialt fællesskab
- Arbejder selvstændigt og med ansvar, men sætter pris på sparring
- Værdsætter balancen mellem arbejdsliv og privatliv
Hos os tilpasser vi gerne arbejdsrul, så det er plads til dit liv uden for arbejdet.
Dine opgaver - Daglig omsorg og helhedspleje samt sundhedsfaglig opfølgning
- Triagering og udførelse af sygeplejefaglige opgaver
- Forløbsansvar for udvalgte beboere
- Tværfagligt samarbejde med terapeuter, kolleger og læger
- Deltagelse i stuegang og opfølgning på behandlingsplaner
- Dokumentation i Cura
- Aktiv deltagelse i kvalitetsudviklingen på krogstenshave
Hvad tilbyder vi? Når du begynder hos os, får du et grundigt introduktionsforløb med tæt opfølgning. Her bliver du fagligt understøttet og bliver klædt godt på til dine opgaver.
Vi er en arbejdsplads, der holder, hvad vi lover – med fokus på ordentlighed, trivsel og et stærkt kollegialt fællesskab.
- Et plejehjem i udvikling med høj faglighed
- Et hus med fokus på tryghed, mangfoldighed og arbejdsglæde
- En hverdag hvor din faglighed bliver set, brugt og anerkendt
- Dagvagt hver 3. weekend
Interesseret? Har du spørgsmål, eller har du lyst til at besøge os til en kop kaffe og en rundvisning, så kontakt:
Afdelingsleder Marina Ziegler Afdeling 47.1
Tlf.: 25 40 53 18 Afdelingsleder Maiken Wiberg Afdeling 31.st
Tlf.: 25 40 43 16 Ansøgningsfrist: 22. marts 2026
Ansættelse: 1. maj eller efter aftale