Er du flyvefærdig sonograf, så har du nu chancen for at blive en del af vores specialiseret føtalmedicinske team på Sjællands Universitetshospital i Roskilde/Nykøbing Falster, hvor vi varetager screening, diagnostik af højrisiko tilstande hos fostre, herunder invasive indgreb i graviditeten.
Vi er en afdeling i stor udvikling, og arbejder lige nu med flere udviklingstiltag for vores sonografer som fx formaliseret genetisk rådgivning, udvikling af akutsonograf-funktion, som skal understøtte både sonograf- og lægekollegaer i eget afsnit og sonografopgaver ud i andre af afdelingens afsnit. Vi afholder desuden, sammen med de andre af regionens føtalmedicinske afsnit, fælles faglige konferencer for at understøtte faglig udvikling og vidensdeling.
Vi søger oplærte sonografer (jordemoder eller sygeplejerske af faglig baggrund) til faste stillinger med ansættelse efter aftale. Din arbejdstid vil primært være hverdage i dagvagt samt enkelte aftenvagter inden for tidsrummet kl. 13.30-21.00.
Vores sonografer arbejder selvstændigt med mange typer ultralydsskanninger såsom 1. og 2. trimester scanninger, terminsbestemmelse, tilvækstskanninger, tidlige gennemskanninger, flowmålinger, hjerteskanninger og skanning af gemelli og altid i tæt samarbejde med vores føtalmedicinske læger. Sonograferne varetager genetisk rådgivning og assisterer tillige vores føtalmedicinske læger ved invasive prøver. Sonograferne varetager også oplæring af nye sonografer og læger. Der er hver dag indlagt tid til faglig konference, undervisning m.m.
Som sonograf er du ofte den første sundhedsperson, de gravide møder i vores afdeling, og du har derfor en vigtig rolle i de gravides oplevelse og forløb. Vores hverdag er præget af både glæde og forventningsfuldhed i forbindelse med dét at være gravid, men også bekymring eller alvor i forhold til, om alt er normalt. I forbindelse med scanningerne er der en stor informations – og vejledningsopgave. Nogle af de givne resultater kan have store menneskelige konsekvenser, hvorfor vi vægter fokus på faglighed og kvalitet samt nærvær og empati for den gravide/parret højt. Du skal derfor evne at skabe gode tillidsfulde kontakter i de korte undersøgelsesforløb.
Vi har stort fokus på det gode arbejdsmiljø, hvilket du vil opleve afspejler sig i planlægningen af din arbejdsdag. Vi er nemlig en arbejdsplads, hvor vi er interesseret i, at arbejdsliv og privatliv hænger godt sammen.
Vi søger:
Vi ønsker samtidig at du:
Vi tilbyder et afsnit med:
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist 15/10-25
Vi afholder samtaler og ansætter løbende.
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest
Er du nysgerrig på stillingen, eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte vicechefjordemoder Majbritt Friis-Alstrup på tlf.nr 20336065 eller på mailadr. mfu@regionsjaelland.dk
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her