Vil du have et job, hvor du både tjener penge og samtidig gør en forskel? Har du sabbatår, er mellem uddannelser eller er du bare nysgerrig på ældreområdet? Så har vi plads til dig - præcis som du er.
Hos os hadler det om Fællesskab, respekt for hinanden, samhørighed, godt humør og at vi hjælpes på tværs af hele huset.
Der er plads til dig uanset om du har erfaring eller ej. Erfaringen bygger vi op her i huset via praktiske opgaver og så taler vi om tingene - både på forhånd og når de er overstået. Her kan du få praktisk erfaring, som kan give dig et forspring, hvis du senere vil ind på en uddannelse inden for social- og sundhedsområdet. Teorien giver også mere mening, når du har prøvet tingene i virkeligheden.
Hvornår har vi brug for dig?
Vi søger sommerafløsere til både dag- og aftentimerne.
Arbejdstid: kan være 7-13, 7-15, 14-22 eller 17-22.
Periode: Uge 25 - 39 (med mulighed for individuel tilpasning)
Timer: 32 - 37 timer pr. uge.
Og hvis det bliver en god oplevelse, er der mulighed for at blive fast tilknyttet efter sommeren.
Arbejdsopgaver:
Plejeopgaver
Praktisk hjælp i hjemmet
At skabe tryghed, nærvær og en god oplevelse for beboerne.
Du bliver selvfølgelig klædt grundigt på til det hele.
Vi forventer, at du:
Er mødestabil
Har lyst til at gøre en positiv forskel
Er positiv og hjælpsom
Tager ansvar for oplærte opgaver
Har et godt humør
Har kørekort, da der ikke går busser hertil.
Løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst med FOA.
Ansøgningsfristen er 7. april 2026. Og der vil løbende blive afholdt samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Ansøgning sendes til: post@filskov-friplejehjem.dk
Yderligere oplysninger kan fås af Vibeke Andresen på tlf. 79 50 13 00.
Filskov Friplejehjem
Solhaven 1, Filskov
7200 Grindsted