Klar til et sommerferiejob med mening?
Er du på udkig efter et meningsfuldt sommerferiejob, hvor du får ansvar, erfaring og stærke kompetencer indenfor det sundhedsfaglige område på CV’et? Så er det måske dig, vi søger til vores team i hjemmeplejen i Nørresundby.
Hos os bliver du en del af et fast tværfagligt team, der hver dag hjælper borgere med at leve et selvstændigt liv i eget hjem.
Om dig:
Du har lyst til at lære det sundhedsfaglige område at kende og måske er feriejobbet som et supplement til din uddannelse, som en del af dit sabbatår eller første skridt mod et brancheskifte.
Hvis du er studerende, kan der være mulighed for at blive ansat i studiejob efterfølgende.
Det vigtigste er ikke, at du har erfaring, men at du er motiveret for at være med til at tage hånd om og ansvar for at skabe en god hverdag både for dine kollegaer og de borgere, der har brug for vores hjælp.
Om jobbet som ferieafløser:
Vi har brug for, at du har mulighed for at arbejde i det meste af perioden fra juni/juli til september 2026.
Du bliver en del af en spændende og alsidig arbejdsplads, hvor der er fokus på det gode arbejdsmiljø og hvor det at kunne bede om og tilbyde hjælp er en afgørende faktor for samarbejdet.
Du bliver en del af et fagligt kompetent team, og du har altid en kollega tæt på, men samtidig kommer du ind i en ferieperiode, hvor du vil opleve en kombination af fastansatte faguddannede og ferieafløsere.
Du får en introduktion og grundig oplæring efter behov og kompetencer. Du får bl.a. et kursus i forflytning og bliver oplært i dokumentation og andre relevante emner i forbindelse med din opstart.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
Du kommer til at indgå i en vagtplan, hvor du vil have vagter fra kl. 7-13 eller kl. 7-15 som dagvagt og kl. 15-23 som aftenvagt. Du skal gerne kunne arbejde hver anden weekend, men du har mulighed for at få et individuelt timetal.
Du får overenskomstmæssig løn inkl. aften og weekendtillæg.
Arbejdsstedets adresse: Sankt Peders Gade 3A, 9400 Nørresundby
Du er velkommen til at kontakte leder Malene Pihl på tlf. 9982 6061 eller 2491 3438.
Der holdes løbende samtaler.
Ansøgningsfrist: 30. juni 2026
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder - Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.