Sommelier / Head of Beverage til Restaurant Ti Trin Ned

fuldtid
Sommelier / Head of Beverage til Restaurant Ti Trin Ned
  • Restaurant TTN ApS
  • Toldkammeret 9, 7000 Fredericia

Vil du stå i spidsen for en ambitiøs vinprofil på Michelin-niveau og samtidig være med til at forme fremtidens gastronomiske drikkeoplevelser?

Vi søger en Sommelier / Head of Beverage, der med faglig tyngde, nysgerrighed og æstetisk sans vil tage det primære ansvar for udvikling og opbygning af vores vinmenuer samt indgå i det kreative arbejde omkring vores non-alcoholic pairing.

Om stillingen

Som Head of Beverage får du det overordnede ansvar for:

  • Udvikling og løbende optimering af vinmenuer i tæt samarbejde med køkkenet & Vores General Manager

  • Lagerstyring og økonomisk overblik på drikkevareområdet

  • Træning og udvikling af restaurantens medarbejdere inden for vin og service

  • Medansvar for udvikling og kvalitetssikring af vores non-alcoholic menu

  • At sikre en rød tråd mellem gastronomi, vin og gæsteoplevelse

Du bliver en central del af den kreative proces, hvor vinene ikke blot matcher retterne, men forlænger og forstærker fortællingen på tallerkenen.

Vi søger dig, der

  • Har solid erfaring som sommelier, gerne fra Michelin- eller gourmet niveau

  • Har dokumenteret viden om vin, terroir og producenter

  • Arbejder struktureret og har kommerciel forståelse

  • Brænder for formidling og evner at løfte serviceniveauet i teamet

  • Har interesse for fermentering, safter, te, kombucha og øvrige non-alcoholic koncepter

  • Trives i et miljø med høje ambitioner og detaljefokus

WSET, Sommelier-uddannelse eller tilsvarende er en fordel, men det vigtigste er din erfaring og din evne til at omsætte viden til gæsteoplevelser.

Vi tilbyder

  • En nøgleposition i en Michelin-restaurant med klare ambitioner

  • Tæt samarbejde med køkkenet omkring udvikling

  • Mulighed for at sætte et tydeligt, personligt præg på drikkeprofilen

  • Et professionelt og dedikeret team

  • Løn efter kvalifikationer

Hos Ti Trin Ned arbejder vi kompromisløst med kvalitet, sæson og balance. Vi forventer det samme af vores drikkeoplevelser.

Hvis du ønsker at være med til at definere næste kapitel i vores vin- og drikkeprofil, hører vi gerne fra dig.

Send din ansøgning og CV til foh@titrinned.dk – vi afholder samtaler løbende.

Log ind