SoMe & content creator til nyoprettet stilling

fuldtid
SoMe & content creator til nyoprettet stilling
  • Nordborg Resort A/S
  • Til Stranden 15, 6430 Nordborg

Elsker du vandrutsjebaner, søde bondegårdsdyr, ferie og en sjov hverdag hvor dagene aldrig er ens – så har vi den helt rette stilling til dig i det nyåbnede Center Parcs Nordborg Resort!

Kommerciel profil

Hvis du samtidig med har en kommerciel profil, er vild med formidling, elsker at stå foran kameraet og kan producere godt og engagerende indhold til vores digitale platforme, så vil vi elske at høre fra netop dig.

Vi har travlt i marketingafdelingen og vi har brug for en ny kollega, der skal være med til at fortælle de mange gode historier fra resortet blandt medarbejdere, blandt gæster, blandt naturen og blandt de små magiske øjeblikke der opstår når man har valgt at holde sin ferie hos os.

Ud over at skabe engagerende content, vil du få ansvar for salgsfremmende samarbejder med lokale aktører, turistbureauer, samarbejdspartnere og kendte brands med fokus på at øge kendskab og salg målrettet dagsgæster i regionen samt på den anden side af grænsen. Det er derfor en stor fordel, hvis du har tidligere erfaring med blandt andet salg og kommercielle samarbejder.

Kreativ og nytænkende

Vi søger en kreativ SoMe & content creator, der kan:

📺 Engagere lokalområdet med salgsfremmende samarbejder og kontakt til de lokale medier

💡 Udvikle kreative SoMe-koncepter og samarbejder med ambassadører og influencere  

📱 Styre og udvikle vores SoMe-platforme organisk (Meta, TikTok, YouTube & LinkedIn)

📽️ Planlægge, producere og redigere indhold der både er autentisk og har WOW-effekt!

 🎭 Formidle og udvikle vores underholdningsprogram i tæt samarbejde med vores event-team

 🫱🏻‍🫲🏻 Community building og besvarelse af henvendelser på tværs af de digitale platforme

 📰 Afrapportere og analysere performance løbende, samt være i tæt dialog med det digitale team i Köln, Tyskland.

 Det er en fordel hvis du taler tysk, da vi har mange tyske kolleger i Köln, men det er ikke et krav. Du vil referere til vores salgs- og marketingchef og kommer til at samarbejde tæt med dine kolleger på tværs af afdelingerne, samt være i nær dialog med det digitale team og Social Media teamet ved Center Parcs i Köln. Stillingen er fuldtid og placeret i Nordborg på Als, hvor vi holder til. Vi håber, at du bor i lokalområdet eller ønsker at flytte tættere på Als. Der vil forekomme enkelte dage med weekend arbejde, når vi afholder events.

Sådan ansætter vi

Lyder jobbeskrivelsen som noget for dig, så send dit CV og en video af dig selv på max 90 sekunder, hvor du fortæller om én af dine SoMe succeshistorier.

 Du vil blive ansat i henhold til gældende aftaler på Nordborg Resort. Der vil være tilknyttet pensionsordning og sundhedsforsikring til ansættelsen samt andre personalegoder. Vi har mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse, men da vi er en nyetableret arbejdsplads, mødes vi hovedsageligt på kontoret, og videndeler.

Ansøgningsfristen er tirsdag d. 17. marts 2026. Samtalerne afholdes på Nordborg Resort mellem den 23. – 25. marts.

Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte salgs- og marketingschef Gitte Hoeg Andersen på telefonnummer 48 88 29 30.

Log ind