Anodyne Care er et digitalt sundhedsselskab specialiseret i at hjælpe og behandle patienter med kroniske smerter af både cancerrelateret og ikke-cancerrelateret årsag. For at skabe opmærksomhed omkring selskabet og tilbuddet til patienterne er det vigtigt at vores profil på sociale medier optimeres og her spiller video en central rolle i kommunikation og performance.
Vi søger derfor en selvstændig og fagligt stærk SoMe ansvarlig med stærke videograf evner, der kan tage ansvar for hele processen fra idé og optagelse til færdigt content.
Rollen
Stillingen er timelønnet, og du bliver aktiveret efter behov – både ad hoc og på faste intervaller. Du kommer til at arbejde med flere forskellige kunder, services og produkter. Opgaverne er primært “on location” i og omkring København. Du kan filme, tænke content og omsætte situationer til materiale, der performer. Afhængig af selskabets udvikling og vækst vil din rolle vokse og kan ende med en mere permanent rolle.
Dine opgaver:
Idéudvikling af video-content fra start til slut
Optagelse af video on location
Klipning og tilpasning til forskellige formater og kanaler
Produktion af flere variationer af samme content
Udvikling af content til både organiske opslag og annoncer
Dine kvalifikationer:
Du er stærk i klip og tempo og forstår, hvordan content skal fange hurtigt
Du forstår hooks, retention og seeradfærd
Du kan producere mange variationer effektivt
Du tænker performance og effekt, ikke kun æstetik
Du ser content-muligheder i hverdagen og i situationer
Du forstår sociale medier, distribution og performance
Du arbejder selvstændigt, tager ansvar og bidrager med idéer
Vi tilbyder:
Timeløn efter kvalifikationer
At blive en del af et internationalt team i en start-up der vil ændre verden for en stor gruppe patienter for at optimere deres livskvalitet
Stor kreativ frihed og mulighed for at præge output
Et ambitiøst og professionelt arbejdsmiljø
Samarbejde med et erfarent team inden for marketing og content hos vores digitale bureau ATAK A/S.
Om Anodyne Care ApS:
Anodyne Care er seneste selskab grundlagt af serie-entrepreneuren Hans Wittrup. Hans er læge med baggrund indenfor anæstesi samt forskningsmæssig baggrund indenfor genetiske årsager til hjerte- og karsygdomme, hvorfra han har en ph.d. grad. Siden 2000 har han startet to selskaber med relation til sundhedsvæsenet i Skandinavien og England. Begge selskaber er blevet solgt, det sidste et stort svensk selskab i Gøteborgs Regionen med fokus på primær sundhed og rehabilitering med en omsætning over 300 millioner kroner og næsten 300 ansatte læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, psykologer og andre sundshedsfaglige personer.
Anodyne Care’s mission er at skabe bedre livskvalitet for den meget store gruppe af personer der lever med vedvarende / kroniske smerter og som ikke oplever at få god nok opfølgning i deres behandling med stor konsekvens for deres dagligdag.
Anodyne Care’s vision er at blive en stor europæisk aktør på området for digitale tjenester til patienter med vedvarende / kroniske smerter. Starten nu går i Danmark, Norge og England
Vores arbejdsmiljø er dynamisk og inkluderende. Vi tror på, at forskellige færdigheder og unikke personligheder beriger vores hold og styrker vores evne til at eksekvere på både mission og vision. Sammen bliver vi stærkere. Vi er i udgangspunktet allerede tænkt som en international satsning og derfor har vi allerede både norske, svenske og engelske kolleger, men altså med et udgangspunkt i et dansk selskab. Vi er et team på 7-8 personer bestående af læger, fysioterapeut, Sundhedssektorsspecialister og advokat.
Arbejdsplads
Da vi er et digitalt selskab har vi ingen faste lokaler og de fleste samtaler og møder afvikles på digitale møder, facetime eller telefon, men vi prøver at mødes ind imellem for at også skabe en social kontekst. Arbejdet udføres altså primært online, on-location og hjemmefra. Visse gange sammen med teamet på ATAK A/S, der holder til huse på Strandvejen 8, 2100 København Ø.
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og et video-portfolio snarest muligt via vores formular (https://airtable.com/appHLDIPTLGpzJkz9/pagzNiTUCIe6szAeE/form ). Video-portfolio er et krav. Kandidater med en interessant profil vil blive indkaldt til en jobsamtale. Vi afholder samtalerne løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte os på info@anodynecare.com.
Tiltrædelse
Hurtigst muligt