Vil du udvikle meningsfuld software, der styrker vores fælles velfærdssamfund? Brænder du for enten moderne og intuitive brugergrænseflader – eller for robuste, skalerbare backend-løsninger? Og har du lyst til at arbejde med moderne teknologier i et ambitiøst og fagligt stærkt udviklingsteam?
Carelink IT & Digitalisering er i kraftig vækst. Alene i 2025 har vi fordoblet antallet af medarbejdere – og vi er langt fra færdige. Vi har flere nye og ambitiøse projekter på vej inden for velfærds- og sundhedsområdet, og derfor søger vi nu endnu flere dygtige softwareudviklere til vores team i Aalborg – både frontend- og backendprofiler.
Vi ansætter og indkalder til samtaler løbende frem mod sommeren, så send gerne din ansøgning snarest, hvis du vil med på holdet!
Din kommende arbejdspladsDu bliver en del af Carelink IT & Digitalisering med base i Aalborg, hvor vi er et udviklingsteam bestående af frontend- og backendudviklere, UX-designere og konsulenter.
Vi er et ungt, men erfarent team, der deler viden, hjælper hinanden og prioriterer både faglig og personlig udvikling. Vi arbejder agilt og er som udgangspunkt fysisk til stede på kontoret hver dag, fordi vi oplever, at det styrker samarbejdet, kvaliteten og fællesskabet.
Hos os får du en arbejdsplads med høj faglighed, kort vej fra idé til handling – og fokus på løsninger, der både er teknisk solide og skaber reel værdi for brugerne.
Når vi ikke arbejder, mødes vi ofte over en fyraftensøl, en middagsaftale eller andre sociale arrangementer. Vi deltager desuden i Firma CS flere gange årligt.
Som en del af Carelink Gruppen arbejder vi med ét fælles formål: at styrke og udvikle det danske velfærdssystem. Vi udvikler IT-systemer med afsæt i konkret praksisviden – og vores løsninger bruges i dag af kommuner, a-kasser, fagforeninger og sundhedsprofessionelle.
Hjælp os med at udvikle fremtidens digitale løsningerUanset om du er frontend- eller backendudvikler, får du en central rolle i udviklingen af innovative løsninger inden for blandt andet beskæftigelses- og sundhedsområdet. Vi arbejder tværfagligt, og du vil opleve, at sparring med UX-designere, konsulenter og udviklerkolleger er en naturlig del af hverdagen. Du får mulighed for at præge løsningerne fra de første idéer til den færdige implementering – og du får indflydelse fra dag ét.
Som frontendudvikler vil du blandt andet arbejde med:Udvikling af moderne brugerflader i React / TypeScript
Integration med REST API’er
Samarbejde med UX-designere og backendudviklere om helhedsorienterede løsninger
Deltagelse i design- og arkitekturdiskussioner
Test og kvalitetssikring af frontend-komponenter
Du motiveres af at bygge intuitive og tilgængelige brugergrænseflader, der fungerer i praksis – og som understøtter komplekse faglige arbejdsgange.
Som backendudvikler vil du blandt andet arbejde med:Udvikling af stabile og skalerbare API’er
Datamodellering og håndtering af komplekse datastrukturer
Integrationer til eksterne systemer
Drift, performance og arkitektur
Løbende forbedring af kodekvalitet og teknisk fundament
Du motiveres af at skabe robuste løsninger med høj kvalitet – og af at se, hvordan din kode skaber konkret værdi for brugerne.
Hos os får du både ansvar og handlefrihed – og du bliver en del af et team, der drives af faglig stolthed og lysten til at gøre en forskel.
Din profilDu kan være nyuddannet eller have et par års erfaring – det vigtigste er din lyst til at lære, tage ansvar og være en del af et fællesskab, hvor vi løfter i flok.
Vi forestiller os, at du:
Har en kandidatuddannelse inden for IT, softwareudvikling, datalogi eller tilsvarende
Er nysgerrig på nye teknologier og metoder
Har lyst til at arbejde tæt sammen med både kolleger og brugere af vores systemer
Taler og skriver dansk og engelsk
Det er en fordel – men ikke et krav, hvis du har erfaring med eller lyst til at arbejde med nogle af de teknologier, vi bruger i hverdagen.
Frontend:
React & Redux
TypeScript / JavaScript
HTML, CSS / Sass eller Tailwind
REST API-integration
Flutter & Dart
Figma og tæt samarbejde med UX
Backend:
C# og .NET
PostgreSQL
REST API’er
Docker og Kubernetes
Arbejde med moderne teknologier, herunder AI
Vi sørger for en grundig onboarding, så du får en god, tryg start og bliver klædt godt på – uanset om du er frontend- eller backendprofil.
Praktisk infoArbejdsplads: Kridtsløjfen 6, 9000 Aalborg
Opstart: Hurtigst muligt – men vi venter gerne på de rette
Send os: Dit CV, en motiveret ansøgning samt dine eksamenspapirer
Vi ansætter og indkalder til samtaler løbende frem mod sommeren, så send gerne din ansøgning snarest muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!