Et bedre liv i toppen af Danmark – sådan lyder Regionshospital Nordjyllands vision.
En ambition, der gælder patienter, pårørende, medarbejdere og samarbejdspartnere.
Vi tror på, at vejen dertil går gennem:
“Nye veje, nye løsninger – sammen.”Brænder du for at gøre en forskel for mennesker i udsatte positioner?
Har du mod på at bygge bro mellem social- og sundhedsområdet – dér, hvor hverdagen kan være allermest kompleks?
Trives du i et tværfagligt miljø, hvor ingen dage er ens, og hvor samarbejde er nøglen til gode patientforløb?Så er du måske vores nye kollega.
I Akutafdelingen møder vi mennesker i nogle af deres mest sårbare og uforudsigelige livssituationer, hvor opgaverne er varierende og ofte kræver kreativitet for at navigere i komplekse situationer. Her spiller socialsygeplejersken en central rolle i at skabe tryghed, sammenhæng og støtte i patientens møde med sundhedsvæsenet.
Om stillingenDu bliver ansat i en fuldtidsstilling med funktion fordelt mellem hospitalets Flex-team, som har særligt fokus på socialt udsatte patienter og lighed i sundhed og Akutafdelingen.
Flex-teamet er et tværfagligt team, som samarbejder om behandling og støtte til patienter, der har komplekse sociale og sundhedsmæssige problemstillinger – fx hjemløshed, psykisk sårbarhed, misbrug, manglende netværk eller ustabil tilknytning til sundhedssystemet. Teamet er forankret i Akutafdelingen og har et tæt samarbejde med hospitalets øvrige afdelinger, hvor teamet giver råd, vejledning og sparring om fx behandling, pleje og socialfaglige problemstillinger knyttet til målgruppen.
Du bliver en central del af Flex-teamet, hvor din opgave bl.a. bliver at fungere som bindeled mellem patienten, det øvrige sundhedspersonale på hospitalet, kommuner og andre samarbejdspartnere. Opgaven vil være at sikre støtte, koordinering og kontinuitet i behandlingen for patienten i ustabile og komplekse livssituationer.
Dine opgaverSom social sygeplejerske bliver du en nøgleperson i arbejdet med at:
- Etablere en tillidsfuld relation til patienter i sårbare og udsatte positioner
- Støtte og vejlede patienter i sårbare og udsatte livssituationer
- Være rollemodel med en anerkendende og pragmatisk tilgang baseret på respekt, rummelighed og faglig specialistviden
- Rådgive og sparre med kolleger om socialfaglige og etiske problemstillinger
- Indgå i tæt samarbejde med socialrådgivere, læger, sygeplejersker og øvrige faggrupper
- Skabe sammenhængende forløb på tværs af hospital, kommune og almen praksis
- Bidrage til udviklingen af hospitalets indsats for lighed i sundhed
- Deltage i undervisning, udviklingsopgaver og tværfaglige møder
Arbejdet er omskifteligt og kræver faglig dømmekraft, overblik og evnen til at møde mennesker med respekt, tålmodighed og nysgerrighed – også når livsomstændighederne er kaotiske.
Om digVi leder efter en socialsygeplejerske, der:
- Har bred klinisk erfaring – gerne fra akutområdet og med lyst til at arbejde med patienter i sårbare og udsatte positioner
- Har viden om de sociale og sundhedsmæssige udfordringer, som denne målgruppe står overfor (fx misbrug, hjemløshed, psykisk sygdom)
- Trives i et travlt og tværfagligt miljø med mange bolde i luften
- Kan arbejde selvstændigt, men også indgå i tætte samarbejder
- Er struktureret, fleksibel og trives med en varieret arbejdsdag, der også kan inkludere vagtarbejde
- Er empatisk og har blik for både de små og store perspektiver i patientforløb
- Er vedholdende og pragmatisk og kan finde løsninger i komplekse situationer
- Motiveres af at være med til at udvikle en relativt ny funktion i en kompleks kontekst
- Stillingen er primær forankret i dagtid, men med deltagelse i aftenvagter. Weekendvagt hver 4. weekend.
Vi tilbyder en meningsfuld og udfordrende stilling, hvor du får stor selvstændighed i opgaveløsningen. Du bliver en del af et engageret fagligt miljø, hvor tværfaglig sparring og samarbejde vægtes højt, og hvor der er gode muligheder for faglig udvikling inden for socialsygepleje og arbejdet med lighed i sundhed. Hverdagen er præget af tillid, humor og plads til refleksion, og du bliver en del af en organisation i bevægelse, der har fokus på at finde tværfaglige løsninger og styrke samarbejdet på tværs af faggrupper.
Yderligere information:- Stillingen refererer ledelsesmæssigt til Akutafdelingen - chefsygeplejerske Gitte Klitgaard Kristiansen
- Du får et grundigt introduktionsprogram, så du bliver klædt på til opgaverne
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område DSR.
- Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2026 eller efter aftale
- Send din ansøgning senest 17. marts – vi glæder os til at høre fra dig.
- Ansættelsessamtaler afholdes den 19. marts 2026 eventuel 2. samtale den 23. marts
Om Region NordjyllandI Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.