Vil du være med til at gøre en forskel for mennesker med handicap, har et stærkt rehabiliterende blik og er insisterende på samarbejde?
Specialrådgivningen for Voksne er en del af Social- og Sundhedsområdet i Mariagerfjord Kommune. Socialområdet består, ud over os, af flere udfører tilbud, som vi arbejder tæt sammen med. VI er hinandens forudsætninger.
Vi mangler en kollega i Team Handicap, hvor en del af opgaven handler om arbejdet med domfældte borgere med udviklingshæmning.
Vi er en kommune der er insisterende på, at blive endnu dygtigere til at praktisere tværgående samarbejde for derigennem at sikre helhedsorientering i borgernes forløb.
Hvem er vi?
Specialrådgivningen for Voksne er opdelt i to teams:
Team Handicap - Her arbejder vi sammen med borgere som bl.a. lever med fysiske og kognitive handicaps, medfødt eller erhvervet hjerneskade o.lign.
Team Socialpsykiatri - Her arbejder vi sammen med borgere, som bl.a lever med psykiatriske lidelser, autismespektrum forstyrrelser og sociale udfordringer.
Derudover løser vi opgaver inden for BPA-ordninger, kompensationsydelse, specialundervisning for voksne, matchning til børne/ungehjem og botilbud samt forhandling og domfældte udviklingshæmmede.
Vi er 17 rådgivere i afdelingen, som arbejder tæt sammen på tværs af teams og er optaget af fællesskabet. Der er derudover tilknyttet en daglig leder til hver af vores 2 teams, og 1 leder af den samlede afdeling, som også har ledelsen af Social Støtte som er en af vores interne udfører.
Om jobbet
Som myndighedsrådgiver bliver du en vigtig samarbejdspartner for borgerne, deres netværk og kollegaer i organisationen.
Som myndighedsrådgiver har du ansvaret for sagsbehandlingen og processen i både nye og eksisterende sager. Du vil have egen-kompetence til at træffe en række beslutninger, men vi vægter vores faglige fællesskab højt og derfor vil mange beslutninger naturligt træffes i samarbejde under vores teammøder eller i vores visitationsudvalg.
Lige nu arbejder vi blandt andet med implementering af VUM 2.0 og er med at styrke den recovery- og rehabiliterende tilgang. For os betyder det at vi systematisk øver os via hverdagens praksis. Blandt andet, at vi tager udgangspunkt i borgerens ønsker og håb samtidig med at vi formidler rammen der er gældende; at vi arbejder ressource fokuseret; øver os i at lav mål og handleplaner sammen med borgeren og arbejder aktivt for, at borgerens stemme bliver hørt.
Vi forestiller os, at du
Du behøver ikke kunne det hele fra dag ét :-). Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, udvikle dig og være en del af fællesskabet.
Hos os får du
Vi tror på, at trivsel og faglighed hænger tæt sammen. Derfor arbejder vi aktivt for at være en arbejdsplads, hvor man både kan udvikle sig fagligt og hvor arbejdsmiljøet står på at vi er hinandens forudsætninger.
Har du spørgsmål til stillingen
Du er velkommen til at kontakte Afdelingsleder Lasse Brask på 29237888 (send gerne sms så vi kan aftale tidspunkt)
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på 37 t/u.
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.
Din primære arbejdsplads vil være i Mariager, men der må dog forventes kørsel. Det vil derfor være nødvendigt, at du har et gyldigt kørekort.
Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning til Mariagerfjord Kommune via vores hjemmeside.
Stillingen ønskes besat pr. 01.08.2026.
Der er ansøgningsfrist til stillingen 24.06.2026. Ansættelsessamtaler finder sted d. 29.06.2026.
Indkaldelser sendes ud d. 26.06.2026.
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.