Faglighed med fleksibilitet – Socialrådgiver/socialformidler søges til deltidsstilling (op til 20 timer ugentligt) Vil du bruge din faglighed der, hvor den virkelig gør en forskel – i tæt dialog med borgere og samarbejdspartnere? Og motiveres du af selvstændighed, fleksibilitet og høj faglig kvalitet?
Så er det måske dig, vi søger til en særlig opfølgningsopgave i Afdelingen for Voksenstøtte.
Vi søger snarest en erfaren socialrådgiver eller socialformidler til opfølgning på borgere, der modtager socialpædagogisk støtte i eget hjem efter servicelovens § 85. Stillingen er på op til 20 timer om ugen og kan i høj grad tilrettelægges fleksibelt – naturligvis med respekt for opgaven og samarbejdet omkring den.
Vi holder til centralt i Frederikssund – tæt på Rådhuset og kun 10 minutters gang fra S-toget.
Din opgave – faglig opfølgning med borgeren i centrumI Afdelingen for Voksenstøtte bevilger vi socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem – og vi følger løbende op for at sikre kvalitet, retning og progression i indsatsen.
Du får ansvar for opfølgning på borgersager, primært for borgere med sociale og psykiske udfordringer.
Opgaven indebærer blandt andet at
- Planlægge og gennemføre opfølgningsmøder i samarbejde med borger og leverandør
- Indgå i dialog med både kommunens egen leverandør og private aktører
- Opdatere VUM, formulere mål og sikre tydelige bestillinger
- Sikre sammenhæng, progression og borgerinddragelse i forløbene
I dag gennemfører vi typisk 3–4 opfølgninger om ugen. Efter møderne følger den administrative opgave med dokumentation og faglig vurdering.
Du får et selvstændigt ansvar – og samtidig et stærkt fagligt fællesskab at sparre med.
Hvem er du?Vi forestiller os, at du
- Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
- Har erfaring fra det specialiserede voksenområde – eller stærk motivation for at arbejde her
- Har blik for juraen i sagsbehandlingen (eller lyst til at styrke den side)
- Arbejder helhedsorienteret og med fokus på borgerens rehabiliterende potentiale
- Er stærk i borgerinddragelse og tværfagligt samarbejde
- Kan gennemføre professionelle samtaler – også når emnerne er svære
- Arbejder struktureret og bevarer overblikket
- Formidler dig sikkert både mundtligt og skriftligt
- Har kendskab til Voksenudredningsmetoden og gerne CuraSocial
- Har kørekort (en fordel, men ikke et krav)
Det vigtigste er, at du møder borgerne med respekt, nysgerrighed og faglig tyngde – og at du trives med både ansvar og samarbejde.
Bliv en del af en afdeling i udviklingVi er en myndighedsafdeling med ambitioner. Vi arbejder målrettet med
- Stærk borgerinddragelse
- Tydelige og kvalificerede arbejdsgange
- Helhedsorienterede og forebyggende indsatser
- Tættere og mere kvalificeret opfølgning
Du bliver en del af en afdeling med 12 rådgivere, en fagkoordinator og en afdelingsleder. Vi er organiseret i teams, som sikrer både tværfaglighed og tæt sparring med kolleger, der arbejder med samme målgruppe.
Her er høj faglighed, hjælpsomhed og plads til at drøfte både dilemmaer og udviklingsidéer.
Det får du hos os- Stor indflydelse på planlægningen af dit arbejde
- Flekstid og mulighed for hjemmearbejde
- Et stærkt fagligt miljø
- Selvstændighed kombineret med tæt sparring
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Vi lægger vægt på arbejdsfællesskabet – og på at vi sammen lykkes med opgaven.
Søg – vi indkalder løbende
FristVi indkalder løbende til ansættelsessamtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt og
senest den 22. marts 2026.
Vil du være med?Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Marie Juul Kristiansen på telefon 40 46 79 27 eller fagkoordinator Henriette Rejmert Bloch på på telefon 21 64 23 17.
Vi glæder os til at høre fra dig – og til måske at byde dig velkommen i Voksenstøtte.