Socialrådgiver søges til styrket krise- og stresshåndtering i Danmarks Fængsler, Nordsjællands Fængsel og arrest, Helsingør Arrest

fuldtid
Socialrådgiver søges til styrket krise- og stresshåndtering i Danmarks Fængsler, Nordsjællands Fængsel og arrest, Helsingør Arrest
  • Helsingør Arrest
  • Prøvestensvej 3, 3000 Helsingør
Vil du være med til at skabe tillid og tryghed i Danmarks Fængsler?
Danmarks Fængsler fuldbyrder de straffe, som domstolene idømmer. Det gør vi på vegne af samfundet, og vi er de eneste, der løser den opgave. Derfor sover Danmarks Fængsler aldrig. Hver dag, hver aften og hver nat går vi på arbejde i Danmarks Fængsler. Det gør vi for at få et samfund med mindre kriminalitet og færre ofre.

Danmarks Fængsler står overfor implementeringen af en omfattende strafreform. Som en del af strafreformen, skal der ske en styrket indsats med krise- og stresshåndtering for indsatte under varetægtsfængsling.

Har du relevant uddannelsesbaggrund og erfaring med mennesker i akut krise og komplekse livssituationer, og ønsker du at arbejde med en meningsfuld og kompleks opgave i et tværfagligt miljø, så er du måske vores nye kollega.

Om dig:

  • Du er uddannet socialrådgiver gerne suppleret med en terapeutisk overbygning
  • Du er faglig velfunderet og trives i arbejdet med mennesker i akutte og komplekse livssituationer
  • Du har erfaring med socialt udsatte målgrupper, fx fra psykiatrien, socialpsykiatrien eller rusmiddelområdet
  • Du formår at arbejde relationsskabende og yde kvalificeret støtte til mennesker i krise og har gerne erfaring med supervision og/eller facilitering af gruppeforløb
  • Du samarbejder naturligt med kolleger på tværs af fagligheder og bidrager aktivt til et tværfagligt arbejdsmiljø
  • Du er stærk i både mundtlig og skriftlig formidling, hvilket gør, at oplysninger formidles klart og forståeligt til både indsatte og kolleger
  • Du er proaktiv og løsningsorienteret og evner at navigere på tværs af indsatser og organisatoriske skel
  • Du besidder selvstændighed og ansvarlighed
  • Kan arbejde med motivation ved uopfordret kontakt til indsatte
  • Derudover har du erfaring med at motivere, skabe struktur samt etablere tydelige og meningsfulde rammer for udsatte eller kriseramte mennesker
  • Du kan koordinere og strukturere indsatser på tværs af aktører og sikre sammenhæng og kvalitet i forløbene.
Om stillingen
Som socialrådgiver ved Nordsjællands Fængsler og arrest bliver du en del af et fagligt stærkt socialrådgiverteam, hvor hovedopgaven er at understøtte indsatte, varetægtsfængslede eller frihedsberøvede. Teamet er forankret i Horserød Fængsel, men med opgaver fordelt på de forskellige matrikler. Alle socialrådgivere er samlet under samme enhedschef med henblik på at styrke den samlede ledelse af hele det socialfaglige team. Stillingen indebærer både selvstændigt socialfagligt arbejde og tæt tværfagligt samarbejde. Dine daglige samarbejdspartnere er bl.a. en forebyggelseskoordinator, fængselsbetjente, værkmestre, rusmiddelbehandlere og skolelærere. Du vil have en central rolle i den socialfaglige indsats og arbejdet forudsætter overblik, relationskompetencer og evnen til at arbejde professionelt i en kompleks og til tider krævende kontekst. Du har din daglige gang i Helsingør Arrest, som har et belæg på 69 indsatte. Det er et arresthus placeret i sikkerhedskategori 2, hvilket blandt andet betyder at arresten arbejder med et højt sikkerhedsniveau og klientsammensætningen afspejler dette.

Om jobbet
Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Koordinering af den socialfaglige indsats i samarbejde med indsatte og øvrigt personale
  • Håndtering af akutte forsorgsmæssige problemstillinger for den enkelte indsatte
  • At bidrage med målrettede og forebyggende indsatser, herunder krise- og stressmestring i den akutte fase af varetægtsfængslingen for at forebygge psykisk belastning, selvskade eller udadreagerende adfærd blandt andet på baggrund af viden fra modtagelse og screening
  • At bidrage med løbende, målrettede og forebyggende indsatser inden for krisehåndtering og stressmestring, herunder koordinere tværfaglige kriseplaner for selvmordstruede indsatte samt sikre opfølgning på iværksatte indsatser
  • At understøtte varetægtsfængslede i krisehåndtering gennem individuelle samtaler og/eller gruppeforløb samt eventuel brug af f.eks. mindfulness og yoga
  • At understøtte varetægtsfængsledes hverdag gennem struktur og overblik, herunder eksempelvis arbejde, uddannelse, rusmiddelbehandling eller kontakt til besøgsven, mentor el.lign.
  • At koordinere og planlægge besøg og aktiviteter i samarbejde med civilsamfundet
  • Ad hoc opgaver af administrativ karakter.
Vi tilbyder
Som ansat i Danmarks Fængsler bliver du en del af en alsidig og diverse arbejdsplads med medarbejdere, der har forskellige faglige baggrunde og kompetencer. Ved ansættelse kan vi tilbyde dig:

  • Et alsidigt og fagligt udfordrende arbejde
  • En meningsfuld arbejdsplads med høj faglighed
  • Fleksible arbejdstider
  • Tæt tværfagligt samarbejde
  • Sundhedsordning for medarbejdere.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Ansættelse og aflønning efter gældende fællesoverenskomst (LC/CO10-fællesoverenskomsten), samt organisationsaftale for socialrådgivere i staten.

Hvis du i forvejen er tjenestemandsansat i staten, vil der være mulighed for at bevare din tjenestemandsansættelse.

Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler.
Arbejdsstedet er i Helsingør Arrest, Prøvestensvej 3, 3000 Helsingør, men også med opgavevaretagelse i Horserød Fængsel, Esrumvej 367, 3000 Helsingør.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Ansøgning
Din ansøgning med CV, dokumentation for evt. uddannelse og forudgående erfaring skal modtages i vores rekrutteringssystem senest den 6. april 2026.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 15.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.

Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Laura tlf. 23 11 23 14.

Om Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst
Fængselskreds Øst består af et kredskontor, åbne og lukkede fængsler, arresthuse og tilsyn samt fodlænkeafdelinger, transport og bevogtning, udrejsecenter og udlændingecenter fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.

I alt ca. 2000 ansatte.

For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden www.danmarksfængsler.dk



Log ind