Behandlingsinstitutioner Curam søger snarest en socialpædagog
Curams målgruppe er børn og unge mellem 14-23 år med multiple problemstillinger, herunder omsorgssvigt, udviklingstraume, tilknytningsforstyrrelser, kriminalitet og misbrug.
Stillingerne er ledige i vores børne og ungehjem med plads til 14 børn og unge mellem 14-17 år.
Derudover hjælper vi 5 unge (18-23 år) der bor i egen bolig (pt i Skibby), som alle modtager socialpædagogisk støtte og behandling.
Man skal være indstillet på at arbejde primært i tidsrummet 8.00-23.00, også i weekenden. Natarbejde forekommer kun i sjældne tilfælde, da vi har faste nattevagter ansat.
Ansøger med kendskab til arbejdet med udsatte børn og unge vil blive foretrukket, ligesom kendskab til misbrugsproblematikker og udadreagerende adfærd er en klar fordel.
Robusthed, ro, empati og mentaliseringskompetncer, er sammen med en respektfuld og anerkendende tilgang til målgruppen og dennes familie, nødvendige kompetencer.
Ansvarlighed og ordentlighed er en forudsætning, ligesom humor og samarbejdsevne er centrale elementer for den rette ansøger.
Vi tilbyder god løn, oplæring, kurser og supervision, ligesom der er tilrettelagt en 1-årig intern efteruddannelse for den samlede persoanlegruppe med opstart april 2026.
Vi arbejder ud fra en tilknytningsteoretisk, systemisk narrativ og kropsorienteret tilgang.
Kørsel i egen bil kan i nødstilfælde være nødvendigt, hvis alle Curams biler er optaget.