Socialpædagog søges til Rindbæk Hus 2

fuldtid
Socialpædagog søges til Rindbæk Hus 2
  • Region Midtjylland
  • Bækketoften 2 c, 8722 Hedensted
Rindbæk Hus 2 søger en engageret og fagligt stærk socialpædagog til en fast stilling på 37 timer om ugen. Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2026 eller efter aftale.

 

Om Rindbæk Hus 2

Rindbæk Hus 2 er en del af Specialområde Autisme under Region Midtjylland og er et §108-botilbud for 8 voksne borgere med udviklingshæmning og autisme samt et stort og komplekst støttebehov.

Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt og tværfagligt team, hvor borgernes trivsel, udvikling og livskvalitet er i centrum. Vi arbejder ud fra Specialområde Autismes Fælles Faglige Fundament, som sikrer en systematisk, metodisk og fagligt begrundet pædagogisk praksis med borgeren som omdrejningspunkt.

Hverdagen er struktureret og forudsigelig med tydelige rammer, genkendelighed og anerkendende relationer som centrale elementer i det pædagogiske arbejde. Vi arbejder ressourceorienteret og relationelt og anvender blandt andet metoder og tilgange som Low Arousal, LA2U og Intensive Interaction.

Som medarbejder hos os får du mulighed for kompetenceudvikling og bliver en del af en engageret og tværfaglig personalegruppe, hvor samarbejde, faglig refleksion og respekt for borgernes perspektiv vægtes højt.

 

Som socialpædagog i Rindbæk Hus 2 vil du blandt andet:

  • Indgå i relationelt og pædagogisk arbejde med borgerne
  • Støtte borgerne i ADL-opgaver i egen bolig, fællesarealer og i samfundet
  • Arbejde ud fra individuelle handleplaner og dagsstruktur
  • Dokumentere og følge op i Sensum One
  • Indgå i tværfagligt samarbejde og bidrage til udvikling af pædagogisk praksis
  • Samarbejde med pårørende og myndighed
  • Deltage i faglig sparring, vejledning og supervision

 

Vi søger dig, som:

  • Er uddannet socialpædagog
  • Kan arbejde struktureret, tydeligt og relations orienteret
  • Er robust og kan bevare overblik i komplekse og krævende situationer
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå konstruktivt i teamarbejde
  • Bidrager til et positivt og respektfuldt arbejdsmiljø
  • Respekterer borgernes selvbestemmelse, integritet og behov for forudsigelighed
  • Har kørekort

 

Arbejdstid og vilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen. Arbejdstiden ligger mellem 07.00–22.00 på hverdage, helligdage og weekender. Der arbejdes som udgangspunkt hver anden weekend. Du får grundig introduktion og mulighed for faglig udvikling. Løn efter gældende overenskomst. 

 

Praktisk information

Ansøgningsfrist: 9. marts 2026

Samtaler afholdes løbende

Forventet opstart: 1. maj 2026 eller efter aftale

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Tilbudsleder Lind Einarsdóttir

Mail: linein@rm.dk

Telefon: 5142 1957

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Log ind