Socialfaglig medarbejder til Vejviseren og Værestederne

fuldtid
Socialfaglig medarbejder til Vejviseren og Værestederne
  • Haderslev Kommune
  • Nordhavnsvej, 5, 6100 Haderslev

Efter budgetforliget i 2025 udvider Vejviseren sit tilbud, så vi nu også skal være fysisk til stede i Gram. Vi søger derfor en socialfaglig medarbejder, der vil være med til styrke de forebyggende indsatser sammen med gode kollegaer i Vejviseren og Værestederne.

Stillingen forventes besat den 1. maj 2026 og er på 30 timer. Er der et ønske om fuldtid vil der blive tilbudt 7 timer på Værestedsområdet.

Din primære arbejdsplads bliver Vejviseren i Haderslev, Vojens og Gram. 

Om Vejviseren
Vejviseren er et forebyggende, rehabiliterende og recovery-orienteret tilbud til borgere fra 18 år og opefter i Haderslev Kommune. Vi arbejder ud fra en værdibaseret og personcentreret tilgang, hvor borgerens håb, ressourcer og ønsker er i centrum. Vores indsatser omfatter råd og vejledning, individuelle forløb (op til 20 uger) og gruppeforløb. Vi tror på, at alle har potentiale for udvikling, og vi arbejder tæt sammen med borgerne om at skabe meningsfulde forandringer i deres liv med udgangspunkt i deres håb og drømme. 

Vejviseren er et åbent og uvisiteret tilbud, hvor mennesker med behov kan komme og få vejledning og støtte ift. det der fylder i deres liv. Vi møder mennesker med tillid og respekt og hele vores tilgang bygger på det fælles fundament for hele Social- og Sundhedsforvaltningen. Værdifuld hverdag - hver dag, som du kan læse mere om her:

Læs mere om vores værdier og tilgang her.

Dine opgaver:

  • Samarbejde med borgerne om at identificere og styrke deres ressourcer, håb og drømme
  • Samtaler med borgerne om det der fylder og det de har brug for vejledning og støtte til, eller hjælpe videre til det rette tilbud 
  • Bidrage til at udvikle og forankre Vejviserens tilbud i Gram, herunder etablering af et nyt værested
  • Arbejde både individuelt og i grupper – og altid med borgerens ønsker og mål som udgangspunkt
  • Være med til at videreudvikle vores samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere.

Vi søger dig, der:

  • har en relevant mellemlang uddannelse, fx som pædagog eller social- og sundhedsassistent
  • brænder for recovery-orienteret og styrkebaseret arbejde, hvor borgerens stemme og deltagelse er central
  • er nysgerrig, initiativrig og trives i et miljø med forandring, samskabelse og udvikling
  • har stærke relationskompetencer
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret, men også indgå i et tæt samarbejde med teamet
  • er fleksibel og omstillingsparat i samarbejdet med borgere, kollegaer og ledelse
  • har kørekort.

Vi tilbyder:

  • En spændende og dynamisk arbejdsplads med engagerede og kompetente kollegaer
  • Mulighed for at være medskaber af udviklingen af forebyggende indsatser
  • Udstrakt ansvar, kompetence og udviklingsmuligheder i tæt samarbejde med den øvrige organisation
  • Løn efter gældende overenskomst og individuel forhandling.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder Christiane Thomsen på mail: marth@haderslev.dk.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest søndag den 15. marts 2026 kl. 12.00. 

Ansættelsesudvalget består af medarbejdere og ledelse. Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 19. marts 2026.

Om Haderslev Kommune
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.

Log ind