Brænder du for faglig kvalitet, lovmedholdelighed og systematik i myndighedsarbejdet? Motiveres du af at omsætte lovgivning og praksis til konkret handling i hverdagen? Så skal du læse videre herunder.
Vi søger en socialfaglig konsulent, der kan understøtte vores fortsatte udvikling og sikre en høj og ensartet kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet. Du får en central rolle i en afdeling i udvikling, hvor tydelig faglig retning, struktur og implementeringskraft er afgørende for at styrke både kvalitet og retssikkerhed.
Formålet med en socialfaglig konsulent hos os er overordnet at understøtte myndighedsafdelingens faglige kvalitet, sikre ensartet praksis og retssikkerhed i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet.
Du bidrager både gennem konkret sagsnær kvalitetssikring og ved at understøtte implementering, læring og faglig udvikling i tæt samarbejde med medarbejdere og ledelse.
Myndighed er organiseret i 4 rådgiverteams. Frontteam, Børneteam 1, Børneteam 2 og Unge. Frontteamet er vores modtageenhed, hvor man varetager underretninger og arbejder tidligt forebyggende. Børneteam 1 er specialiseret i forhold til børn og unge med funktionsnedsættelser. Børneteam 2 og Ungeteam varetager sagsbehandling for børn og unge med behov for særlig støtte. Der er desuden 3 teamledere, 2 administrative medarbejdere og fremskudte rådgivere i afdelingen. Du bliver ansat med direkte reference til myndighedsleder.
Vores ambition er at yde en god og ordentlig service, sikre lovmedholdelighed og generelt have en høj kvalitet i vores sagsbehandling. Vi har været gennem mange forandringer og er fortsat i en forandringsproces med et nyt visitationsudvalg og tilretning af arbejdsgange. Som socialfaglig konsulent spiller du en stor rolle i forhold til implementering og udvikling.
Du skal kunne understøtte både medarbejdere og ledere i afdelingen og skal derfor have en stærk faglig baggrund med indgående kendskab og erfaring fra rollen som socialrådgiver på børn og ungeområdet.
Arbejdsopgaverne for den socialfaglige konsulent er varierende, men er blandt andet
Vi forventer, at du
Vi tilbyder til gengæld
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat i henhold til gældende overenskomst og aflønnet efter principperne for lokal løndannelse. Kørekort er en nødvendighed. Vi gør opmærksom på, at vi inden ansættelse indhenter børne- og straffeattest. Vi indhenter ligeledes referencer efter nærmere aftale.
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte myndighedsleder Marianne Bang på tlf. 21 47 86 15 eller e-mail: marbc@toender.dk
Tønder Kommune er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Ansøgningsfristen er den 5. marts 2026 og vi holder samtaler den 10. marts 2026.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.