Social Rehabilitering - Botilbud Skovbo søger SSA til barselsvikariat

fuldtid
Social Rehabilitering - Botilbud Skovbo søger SSA til barselsvikariat
  • Allerød Kommune
  • Gl Lyngevej, 39B, 3450 Lillerød

Social Rehabilitering søger en social- og sundhedsassistent (SSA) til Botilbuddet Skovbo. 

Start 1 april 2026. Stillingen er et barselsvikariat på 32 timer pr. uge med dag-, aften- og weekendvagter 
hver tredje uge. 

Du bliver en del af et tværfagligt miljø, hvor borgernes medbestemmelse og deltagelse i eget liv er centralt.

Om stillingen
Som SSA på Skovbo får du en nøglefunktion i at sikre den sundhedsfaglige kvalitet og skabe sammenhæng for borgerne. Du bliver primært tilknyttet teamet på Skovbo, men samarbejder fleksibelt med kolleger på tværs af vores i alt 4 botilbud. Decideret SSA arbejdsopgaver, lægges i vagtplanen, så der er sammenhæng imellem tid og opgave. 

Dine opgaver som SSA:

  • Deltage i pædagogiske opgaver i dagligdagen – sundhed og pædagogik er integreret hos os
  • Dispensering og håndtering af medicin
  • Kontakt til læger, psykiatere og det øvrige sundhedssystem
  • Sikre borgernes lige adgang til behandling i sundhedsvæsnet
  • Planlægge og gennemføre sundhedstjek
  • Udarbejde sundhedsfaglige vurderinger og behandlingsplaner i samarbejde med borgere og team
  • Undervise og understøtte kolleger i sundhedsfaglige procedurer (MMC/kompetence)
  • Behandle og følge op på UTH-registreringer
  • Indgå aktivt i tværfagligt teamsamarbejde
  • Samarbejde med både SSA-kolleger og sygeplejersker i kommunen
  • Bidrage til oplæring af nye medarbejdere (MMC/kompetence)
  • Udarbejde og sikre brug af sundhedsfaglige instrukser (MMC/kompetence)

Om Botilbuddet Skovbo
Skovbo ligger på Gl. Lyngvej 39 C i Allerød. Her bor 12 voksne borgere i egne lejligheder, fordelt på 
tre bo-grupper. Borgerne har nedsatte fysiske og psykiske funktionsevner og har brug for socialpædagogisk støtte og personlig pleje.

To borgere er kørestolsbrugere, og botilbuddet har en forflytningsvejleder, der sikrer korrekt oplæring.

Metoder og faglige rammer
Vi arbejder med:

  • Miljøterapeutiske principper
  • Anerkendende og relationel pædagogik
  • Low Arousal
  • IKT-hjælpemidler (fx GoTalk Now, MemoAssist)
  • Sundhedsmodulet og de 12 sygeplejefaglige problemområder
  • VUM2
  • Programmer: Sensum, MMC.

Om dig
Vi søger en SSA, der:

  • er fagligt nysgerrig og reflekterende
  • er rummelig og tålmodig
  • trives med både struktur og uforudsigelighed
  • tænker helhedsorienteret og ser muligheder
  • har gode samarbejdsevner med kolleger, pårørende og samarbejdspartnere
  • gerne vil indgå i et stærkt arbejdsfællesskab og tværfagligt samarbejde

Vi tilbyder

  • Et arbejdsmiljø med stor indflydelse, fleksibilitet og selvledelse, i tæt samarbejde 
    med vores Koordinerende SSA (Nanna) og daglig leder (Betina)
  • En arbejdsplads med plads til forskellighed, faglig refleksion og humor
  • Fælles kompetenceudvikling på tværs af hele Social Rehabilitering
  • Tæt samarbejde med et team på 4 pædagogiske medarbejdere 
  • Være en del af en samlet personalegruppe på 16 

Er du interesseret?
Book en rundvisning eller send os en ansøgning, hvis du har lyst til at være en del af vores team. 
Du er velkommen til at kontakte Botilbudsleder Johan Aagaard Banach på 29 33 67 43 eller daglig leder 
Betina Negosanti på 29 74 81 97 for at høre nærmere om stillingen eller aftale en rundvisning. 

Du uploader din ansøgning sammen med CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest 
mandag 18. marts kl. 12.00. 

Vi holder løbende ansættelsessamtaler i opslagsperioden, og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for en endelig ansættelse. 

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
 

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid. 

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder. 

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Log ind